Dagslængdekort

Se dagslængden by for by på et interaktivt kort. Vælg land og dato, og se hvordan dagen bliver længere mod syd og kortere mod nord.

15 t 12 min15 t 36 min

Kortere dag ← → længere dag. Tryk på en by for detaljer.

Bydata: GeoNames (CC BY 4.0)

Kortet viser dagslængden by for by på en valgt dato. Vælg land, skru på datoen, og mønsteret træder frem: dagslængden lægger sig i vandrette bånd, hvor byer på samme breddegrad har praktisk talt samme antal lyse timer, uanset hvor langt de ligger fra hinanden øst-vest.

Dagslængden følger breddegraden

Om sommeren bliver båndene lysere mod nord, og om vinteren mod syd. Det er ikke et tilfælde ved netop de byer, kortet viser – det er en direkte følge af, at Solens højde over horisonten kun afhænger af breddegraden og datoen. Længdegraden flytter klokkeslættene for solopgang og solnedgang, men ikke antallet af timer mellem dem.

Selv over et land af Danmarks størrelse er forskellen målbar. 21. juni har Skagen godt 18 timers dagslys, mens Gedser 350 kilometer længere mod syd har omkring 17 timer og 16 minutter. Går man videre mod nord til Nordnorge, forsvinder solnedgangen helt i uger ad gangen.

Hvad kortet ikke viser

Et kort over dagslængde siger intet om, hvor lyst der reelt er. To byer med samme antal lyse timer kan opleve dagen vidt forskelligt, fordi solhøjden er forskellig: jo længere mod nord, jo lavere står solen ved middag, og jo længere og blødere bliver tusmørket. I Aalborg går der omkring 50 minutter fra solnedgang til det bliver rigtigt mørkt, mens der i Singapore kun går godt 20.

Det er også derfor, at nordlige sommeraftener føles længere, end tallene antyder. Solen bevæger sig i en flad vinkel ned mod horisonten og bliver længe lige under den, så aftenlyset trækker ud, længe efter at solnedgangen er passeret.

Sådan læser du skillelinjen

Det, der i virkeligheden tegner båndene på kortet, er terminatoren – den linje, der til enhver tid deler kloden i en oplyst og en mørk halvdel. Den står kun lodret to gange om året, ved jævndøgn. Resten af året hælder den, fordi jordaksen hælder 23,4°.

Netop den hældning er hele forklaringen på kortets mønster. Når terminatoren står skråt, skærer den nordlige breddekredse i ulige dele: mere lys end mørke om sommeren, mindre om vinteren. Jo længere fra ækvator, jo skævere bliver delingen – og det er derfor båndene bliver bredere og mere kontrastrige, jo længere mod polerne man kigger. Se det i tre dimensioner på jordkloden.

Længdegrad flytter uret, breddegrad flytter længden

Det er værd at holde de to koordinater adskilt, for de gør hver sin ting:

  • Breddegraden bestemmer, hvor mange lyse timer du får. Den er alene ansvarlig for båndene på kortet.
  • Længdegraden bestemmer, hvornår på uret de falder. Den flytter solopgang og solnedgang, men aldrig antallet af timer mellem dem.

Effekten er stor nok til at overraske. Esbjerg og København har praktisk talt samme dagslængde, men solen står op og går ned omkring et kvarter senere i Esbjerg, fordi byen ligger længere mod vest i den samme tidszone. Ved sommersolhverv står solen højest 13:12 i København og først 13:29 i Esbjerg.

Vil du se to steder ved siden af hinanden med tal i stedet for farver, så brug sammenlign byer.

Skru på datoen, og se båndene vende

Kortet er mest oplysende, når man ikke lader det stå stille. Vælg en dato i juni, og båndene bliver lysere jo længere mod nord man kigger. Vælg en i december, og hele mønsteret er vendt på hovedet: nu er det de sydligste byer, der har mest lys.

Går man langsomt fra marts mod juni, sker der noget værd at lægge mærke til. Omkring jævndøgn er kortet næsten ensfarvet – alle steder på kloden har omtrent 12 timer. Derfra spreder båndene sig hurtigt fra hinanden, mest i de første uger, og så langsommere jo tættere man kommer på solhverv. Det er den samme opbremsning, som årsdiagrammet viser som en kurve, der flader ud.

Springer man forbi polarcirklen, holder farveskalaen op med at kunne følge med: nord for 66,6° er dagslængden om sommeren enten 24 timer eller ingenting, og der er ingen mellemregning. Det er grænsen for midnatssol og mørketid.

Ofte stillede spørgsmål

Hvorfor ligger dagslængden i vandrette bånd på kortet?

Fordi Solens højde over horisonten kun afhænger af breddegraden og datoen. Længdegraden flytter klokkeslættene for solopgang og solnedgang, men ikke antallet af timer mellem dem.

Hvor stor er forskellen på tværs af Danmark?

21. juni har Skagen godt 18 timers dagslys, mens Gedser 350 kilometer længere mod syd har omkring 17 timer og 16 minutter. Om vinteren er billedet omvendt.

Hvorfor føles nordlige sommeraftener længere end tallene antyder?

Fordi solen bevæger sig i en flad vinkel ned mod horisonten og bliver længe lige under den. I Aalborg går der omkring 50 minutter fra solnedgang til det bliver rigtigt mørkt, mens der i Singapore kun går godt 20.