Solnedgang i dag

Solnedgang er det øjeblik, hvor solens øverste rand forsvinder under horisonten om aftenen. Ligesom solopgang varierer tidspunktet for solnedgang dag for dag og afhænger af årstiden og din placering. I Danmark kan solnedgang ligge så sent som ca. kl. 21:55 ved sommersolhverv og så tidligt som ca. kl. 15:40 ved vintersolhverv.

Brug beregneren på forsiden for at se præcist, hvornår solen går ned i dag – automatisk for dit sted eller for en valgfri by.

Hvornår er solnedgang i dag?

Solnedgang i København er typisk:

Tiderne er urets tid i København, altså inklusive sommertid – det er dem, du aflæser på dit eget ur. Derfor spænder marts og oktober så bredt: det er i de to måneder, uret flyttes en time. Se sommertid og vintertid. Længere mod vest i landet går solen ned op til et kvarter senere end i København.

Tusmørke – lyset efter solnedgang

Selvom solen er gået ned, er det ikke umiddelbart mørkt. Der skelnes typisk mellem tre faser af tusmørke:

• Civilt tusmørke: Solen er 0–6° under horisonten. Det er stadig lyst nok til at færdes udendørs uden kunstig belysning.
• Nautisk tusmørke: Solen er 6–12° under horisonten. De klareste stjerner er synlige, men horisonten kan stadig ses.
• Astronomisk tusmørke: Solen er 12–18° under horisonten. Det begynder at blive rigtigt mørkt.

I Danmark på sommernætterne er det aldrig helt astronomisk mørkt – i juni glider tusmørket fra solnedgang direkte over i daggryet uden at nå fuld nattemørke. I Skagen kan man ved sommersolhverv følge solen, der dykker skråt mod horisonten i nordvest og stiger frem igen i nordøst uden at blive helt mørkt.

Solnedgang og årstiderne

Jordens hældning på 23,4 grader og dens bane om solen bestemmer, hvornår solen går ned. I Danmark oplever vi den største dag-til-dag ændring i solnedgangstidspunktet omkring jævndøgn i marts og september, hvor solnedgang rykker sig med 2–3 minutter pr. dag. Tæt på solhverv i juni og december ændrer solnedgang sig næsten ingenting fra dag til dag – deraf navnet solhverv (solen "hverver", dvs. vender).

Vil du vide mere om lysets og mørkets årsrytme? Se siden om dagens længde.

Solnedgang i dag – by for by i Danmark

Vil du se præcist, hvornår solnedgang er i dag i en bestemt by? Dagenslaengde.dk beregner solnedgang for alle større danske byer, herunder København, Aarhus, Odense, Aalborg, Esbjerg, Randers, Kolding, Horsens, Vejle, Roskilde, Helsingør, Silkeborg, Herning, Viborg, Næstved, Sønderborg, Fredericia, Holstebro, Slagelse, Frederikshavn, Hjørring, Svendborg, Køge, Holbæk, Ringkøbing, Aabenraa, Varde, Skagen og Bornholm. Alle tider er beregnet astronomisk præcist og opdateres dagligt.

Solen går ikke ned i vest

«Solen går ned i vest» holder kun ved jævndøgn. Resten af året vandrer nedgangspunktet langs horisonten, og på vores breddegrad er udsvinget næsten en kvart omgang.

I København går solen ned i 317° – nordvest – ved sommersolhverv, i 271°, altså stort set vest, ved jævndøgn, og i 227°, sydvest, ved vintersolhverv. I Skagen spænder det fra 320° til 224°.

Det er værd at vide, hvis man leder efter et sted at se solen gå ned. En vestvendt strand er kun det rigtige valg omkring jævndøgn. Til en midsommersolnedgang skal man bruge en åben nordvestlig horisont – hvilket er præcis derfor, vestkystens nordvendte strækninger og nordjyske kyster er så velegnede i juni.

Den gyldne time og den blå

De to bedste lysvinduer på dagen ligger begge omkring solnedgang, og begge bestemmes udelukkende af solens højde – de kan derfor forudsiges præcist.

Den gyldne time er perioden, hvor solen står mellem cirka 6° over horisonten og selve solnedgangen. Lyset passerer gennem så meget atmosfære, at de korte bølgelængder er spredt væk, og det, der når frem, er varmt og blødt med lange, bløde skygger.

Den blå time følger efter, når solen er 4–6° under horisonten. Det direkte lys er væk, men den øvre atmosfære er stadig oplyst, og himlen får en dyb, ensartet blå. Det er det korte vindue, hvor gadelys og himmel er tæt nok på hinanden i lysstyrke til, at man kan eksponere for begge dele – derfor er stort set alle gode byfotografier «om natten» i virkeligheden taget her.

På vores breddegrad varer begge længere end længere sydpå, fordi solen bevæger sig i en fladere vinkel. Ved sommersolhverv trækker den blå time i København ud over en time, mens den i Singapore er overstået på godt tyve minutter.

Hvorfor den tidligste solnedgang ikke er på den korteste dag

Det overrasker de fleste: i København falder den tidligste solnedgang omkring 15. december, altså en uges tid før den korteste dag den 21. december. Og den seneste solopgang kommer først omkring 29. december.

Forklaringen er tidsligningen – soltidens drift i forhold til urtiden, som skyldes at Jordens bane er en ellipse, og at jordaksen hælder. December er dér, hvor driften er stejlest, og den skubber døgnets to ender ud af takt.

I praksis betyder det, at aftenerne begynder at strække sig allerede før jul, mens morgenerne bliver ved med at blive mørkere langt ind i januar. Lægger man mest mærke til lyset, når arbejdsdagen slutter, mærker man altså vendingen næsten to uger tidligere end den, der mest lægger mærke til det på vej på arbejde.

Hvorfor solnedgangen er rød

Sollys er hvidt, altså alle farver blandet. På vej gennem atmosfæren rammer det luftmolekyler, der spreder det – og de spreder blåt langt kraftigere end rødt. Det er derfor himlen er blå: det blå lys spredes ud over hele himmelhvælvingen, mens resten når frem i lige linje fra solen.

Ved solnedgang skifter regnestykket, fordi lyset pludselig skal langt længere gennem luften. Står solen lodret over hovedet, passerer den én «luftmasse». Ved en dansk middagssol i juni er det 1,2. Ved vintersolhverv, hvor solen kun kommer knap 11° op, er det allerede 5,2. Og i selve solnedgangen, med solen på horisonten, er det 38 gange så langt.

På den strækning er stort set alt det blå og grønne spredt væk, inden lyset når øjet. Tilbage er det røde og orange – ikke fordi noget farver solen, men fordi resten er sorteret fra undervejs. Det er også forklaringen på, at vintersolen midt på dagen har det varme, gyldne skær, som sommersolen aldrig får: den står så lavt, at den rejser gennem fem gange så meget luft, selv når den er højest.

Skyer og støv forstærker virkningen ved at give lyset flere flader at ramme, og derfor bliver de mest dramatiske solnedgange ofte set, når der er høje skyer i horisonten – eller efter store vulkanudbrud, hvor aske i den høje atmosfære kan give usædvanligt kraftige farver i månedsvis.

Meget sjældnere kan man opleve et grønt glimt: et sekund eller to af grønt lys, netop som solens sidste rand forsvinder. Det skyldes, at atmosfæren bøjer lyset en anelse forskelligt efter farve, så det grønne billede af solen står ubetydeligt højere end det røde. Det kræver en helt ren horisont – typisk over hav – og at man ved, hvad man skal kigge efter.

Ofte stillede spørgsmål om solnedgang

Hvornår er solnedgang i dag i Danmark?

Solnedgang i dag afhænger af din placering. I København varierer solnedgang fra ca. kl. 15:40 ved vintersolhverv til ca. kl. 21:55 ved sommersolhverv. Brug beregneren på forsiden for det præcise tidspunkt for dit sted.

Hvad er tusmørke, og hvornår begynder det at blive mørkt?

Tusmørke er perioden efter solnedgang, mens solen er 0–18° under horisonten. Civilt tusmørke (0–6°) er det stadig lyst nok udendørs. I Danmark om sommeren kan der gå 30–60 minutter fra solnedgang til det er rigtigt mørkt. I juni er det aldrig astronomisk mørkt i Danmark.

Hvornår er solnedgang tidligst om vinteren i Danmark?

Solnedgang er tidligst omkring 11.–16. december i Danmark – altså knap en uge før vintersolhverv den 21. december. I København er den tidligste solnedgang ca. kl. 15:40. Årsagen er jordens elliptiske bane, som forskyder tidligste solnedgang og seneste solopgang i forhold til selve solhvervet.