Den kraftigste solformørkelse over Danmark siden 1954. Solen står lavt i nordvest gennem hele forløbet, og omkring maksimum dækkes over 80 % af solskiven. Næste gang Danmark oplever noget tilsvarende er i 2048.
Nærmeste referenceby: København
| By | Starter | Maksimum | Slutter | Dækket | Solhøjde | Solnedgang |
|---|---|---|---|---|---|---|
| København | 19:10 | 20:03 | 20:54 | 83 % | 6° | 20:55hele forløbet er slut før solnedgang |
| Aarhus | 19:08 | 20:03 | 20:54 | 84 % | 7° | 21:06hele forløbet er slut før solnedgang |
| Odense | 19:09 | 20:04 | 20:55 | 84 % | 7° | 21:03hele forløbet er slut før solnedgang |
| Aalborg | 19:07 | 20:02 | 20:53 | 85 % | 8° | 21:11hele forløbet er slut før solnedgang |
| Esbjerg | 19:08 | 20:03 | 20:55 | 85 % | 8° | 21:11hele forløbet er slut før solnedgang |
En solformørkelse sker, når Månen skubber sig ind mellem Jorden og Solen og kaster sin skygge på Jorden. Det kan kun ske ved nymåne. Står man inde i kerneskyggen, dækkes Solen helt, og det bliver mørkt midt på dagen – det er en total solformørkelse. Står man ved siden af, i halvskyggen, ses en partiel solformørkelse, hvor Månen tager en bid af solskiven. Herover ser du den næste solformørkelse med tidspunkter for en række byer.
Den 12. august 2026 trækker en total solformørkelse hen over Grønland, Island og det nordlige Spanien. Fra Danmark ser vi den som en meget kraftig partiel formørkelse: over 80 % af solskiven dækkes, og det er dermed den kraftigste solformørkelse over Danmark siden 1954. Næste gang vi kan opleve noget tilsvarende herhjemme er i 2048.
Det usædvanlige ved netop denne formørkelse er, at den falder sent på aftenen, mens Solen står lavt i nordvest. Formørkelsen begynder omkring kl. 19, topper omkring kl. 20 og slutter tæt på solnedgang – i København med kun få minutters margin, længere mod vest og nord med lidt mere luft. Ved maksimum står Solen kun omkring 6-8° over horisonten, altså cirka en knytnæves bredde målt med strakt arm. Derfor betyder en fri udsigt mod nordvest mere end ved en formørkelse midt på dagen: står der træer, huse eller en bakke i vejen, forsvinder Solen ud af syne, før forløbet er slut. Slå solnedgangen for dit sted op, og sammenlign den med tabellen herover.
En solformørkelse er farlig at se på uden beskyttelse. Selv når kun en smal flig af Solen er tilbage, er lyset stærkt nok til at brænde nethinden, og fordi nethinden ikke har smertesans, mærker man ingenting, mens skaden sker. Solbriller, eksponeret film, cd'er, sod på glas og røget plastik er ikke sikkert. Brug kun formørkelsesbriller, der er CE-mærket efter standarden EN ISO 12312-2, og kassér dem, hvis de har ridser eller huller. Kigger du gennem kikkert, teleskop eller kamera, skal filteret sidde foran objektivet – aldrig bag ved – og formørkelsesbriller er aldrig nok alene. Den sikreste metode er indirekte: lav et hul i et stykke pap og lad Solen tegne sit eget billede på en flade bag ved.
Månen passerer mellem Jorden og Solen hver eneste måned ved nymåne, og alligevel er der kun to til fem solformørkelser om året. Årsagen er, at Månens bane hælder omkring 5° i forhold til Jordens bane om Solen, så Månens skygge som regel rammer over eller under Jorden. Der skal en nymåne tæt på et af banens to skæringspunkter til, før skyggen faktisk rammer. Det samme gælder for måneformørkelser, som optræder i de samme formørkelsessæsoner, omkring hver sjette måned.
Perseiderne – årets mest pålidelige stjerneskudssværm – topper netop omkring den 12. og 13. august. Når Solen er gået ned efter formørkelsen, kan du altså blive stående og se efter meteorer i den mørke del af himlen mod nordøst. Se månen i dag for at tjekke, hvor meget måneskin der forstyrrer.
En solformørkelse sker, når Månen skubber sig ind mellem Jorden og Solen og kaster sin skygge på Jorden. Det kan kun ske ved nymåne.
Ja. Selv når kun en smal flig af Solen er tilbage, er lyset stærkt nok til at brænde nethinden, og man mærker ingenting, mens skaden sker. Brug kun formørkelsesbriller, der er CE-mærket efter standarden EN ISO 12312-2.
Nej. Fra Danmark ses solformørkelser som partielle, hvor Månen kun dækker en del af solskiven. En total solformørkelse kræver, at man står inde i kerneskyggen, som er en smal stribe på nogle få hundrede kilometers bredde.
Månens bane hælder omkring 5° i forhold til Jordens bane om Solen, så Månens skygge som regel rammer over eller under Jorden. Der skal en nymåne tæt på et af banens to skæringspunkter til, før skyggen faktisk rammer.