Jævndøgn

To gange om året forekommer jævndøgn, hvor dag og nat astronomisk set er lige lange. Jævndøgn er tidspunktet hvor solen står lodret over ækvator og dagens længde er stort set ens over hele kloden.

Forårsjævndøgn falder d. 20. eller 21. marts, og markerer overgangen til foråret, hvor de lyse timer bliver flere end de mørke, og hvor sommeren er lige rundt om hjørnet. Omkring forårsjævndøgn tiltager dagens længde med ca. 5 minutter hver dag, hvilket er mere end på nogen anden tid i løbet af året.

Efterårsjævndøgn forekommer d. 22 eller 23. september, og indikerer at vi er på vej mod kortere og koldere dage, hvor nætterne og mørket kommer til at dominere. I dagene omkring efterårsjændøgn aftager dagens længde med ca. 5 minutter hver dag.

Ovenstående beskrivelser er med udgangspunkt i den nordlige halvkugle, da det forholder sig stik modsat for den sydlige halvkugle, hvor årstiderne er forskudte. Som global betegnelse bruger man også ordene martsjævndøgn og septemberjævndøgn, da de er uafhængige af hvor på kloden man befinder sig.

ÅrForårsjævnd.Efterårsjævnd.
201820. marts23. september
201920. marts23. september
202020. marts22. september
202120. marts22. september
202220. marts23. september

Jævndøgn er ikke helt jævnt

Selvom ordet jævndøgn indikerer at dag og nat er lige lange, så er det kun korrekt rent astronomisk set. I praksis vil man opleve at dag og nat er lige lange et par dage før foråsjævndøgn og et par dage efter efterårsjævndøgn. Dette sker pga. lysets brydning i atmosfæren, som gør at vi kan se solen lidt før den rent faktisk er stået op og lidt efter den er gået ned igen.