Jævndøgn

To gange om året, omkring forårsjævndøgn og efterårsjævndøgn, er dag og nat astronomisk set lige lange. På jævndøgn står solen lodret over ækvator, og dermed er dagslængden stort set ens over hele kloden. Jævndøgn markerer overgangen mellem årstiderne og er et vigtigt skel i vores forståelse af jordens bane og rotation.

Jævndøgn er ikke helt jævnt

Her er noget overraskende: selvom ordet jævndøgn betyder, at dag og nat er præcis lige lange, er det ikke helt rigtigt i praksis. Rent astronomisk defineres jævndøgn som det øjeblik, solen befinder sig direkte over ækvator – men på denne dato er dagen faktisk en smule længere end natten for de fleste steder på kloden. Det skyldes, at Jordens atmosfære bryder (bøjer) lyset, så vi kan se solen et par minutter, før den geometrisk set er over horisonten om morgenen, og et par minutter efter at den er gået ned om aftenen. I praksis opleves dag og nat som næsten lige lange i flere dage omkring jævndøgnet.

Forårsjævndøgn falder den 20. eller 21. marts og markerer begyndelsen på foråret. Fra dette punkt bliver de lyse timer længere end de mørke, og vi nærmer os sommeren. Dagen omkring forårsjævndøgn er den periode, hvor dagslængden øges hurtigst – med cirka 5 minutter hver dag, den største ændring i løbet af hele året.

Efterårsjævndøgn falder den 22. eller 23. september og markerer overgangen til efteråret. Efter dette tidspunkt begynder de mørke timer at blive længere end de lyse, og vi forbereder os på de koldere måneder. I dagene omkring efterårsjævndøgn aftager dagens længde med ca. 5 minutter dagligt, og mørket vinder langsomt frem mod årets korteste dag.

Beskrivelserne af forårs- og efterårsjævndøgn gælder for den nordlige halvkugle. For den sydlige halvkugle er årstiderne forskudte, og jævndøgnene forekommer på modsat tid. På globalt niveau bruges ofte betegnelserne martsjævndøgn og septemberjævndøgn, da de er uafhængige af den geografiske placering.

Bemærk, at meteorologisk forår og efterår tælles fra henholdsvis 1. marts og 1. september – altså tre uger før det astronomiske jævndøgn. Det meteorologiske skel bruges primært af vejrtjenester og klimaforskere, da det giver jævnere måneder at sammenligne data over.