17 t. 32 min.
Mandag d. 21. juni · om 301 dage
Årets længste dag, også kaldet sommersolhverv, er den dag, hvor solen når det højeste punkt i sin bane over himlen. På denne tid af året vender den nordlige halvkugle mod solen, hvilket betyder, at vi får mere sollys og længere dage. På sommersolhverv er tiden fra solopgang til solnedgang længere end på nogen anden dag af året. I Danmark varer denne dag mere end 17 timer, hvilket gør den til årets længste dag. Dette medfører også årets korteste nat, som er under 7 timer lang.
Årets længste dag i Danmark falder enten den 20. eller 21. juni. Datoen kan variere hvert år, da der er en forskel mellem kalenderåret og solåret, som justeres ca. hvert fjerde år med et skudår.
| År | Sommersolhverv |
|---|---|
| 2025 | 21. juni |
| 2026 | 21. juni |
| 2027 | 21. juni |
| 2028 | 20. juni |
| 2029 | 21. juni |
Sommersolhverv markerer ikke blot den længste dag på året, men også begyndelsen på en gradvis aftagning af dagslængden. Umiddelbart efter sommersolhverv vil dagens længde kun aftage en smule. Det er først en måned senere, i slutningen af juli, at vi kan mærke, at dagens længde er blevet kortere med omkring en time. Efterhånden som vi bevæger os ind i august og september, begynder aftagningen af dagslængden at accelerere, og på efterårsjævndøgn i slutningen af september vil dagslængden være aftaget med ca. 5 minutter hver dag.
Efter efterårsjævndøgn fortsætter dagens længde med at aftage frem til vintersolhverv i december, hvor vi har årets korteste dag. På dette tidspunkt vil dagens længde være aftaget med mere end 10 timer i forhold til sommersolhverv. Denne naturlige cyklus af lange og korte dage er et kendetegn ved jordens bane og hældning, og det skaber de årstider, som vi er vant til.
Selvom sommersolhverv betyder, at dagene begynder at blive kortere, markerer det samtidig en tid, hvor solen står højere på himlen, og vi får den maksimale mængde sollys, vi kan få på den nordlige halvkugle. Mange kulturer fejrer sommersolhverv som et symbol på lys og varme, og det er en tid for festligheder og sammenkomster under den lange dags sol.
Ordet solhverv beskriver præcis det, der sker: solen hverver – den vender. Det latinske solstitium siger det endnu tydeligere: «solen står stille».
Det, der står stille, er solens deklination – hvor langt nord eller syd for himmelækvator den befinder sig. Hen over foråret vandrer solen nordpå dag for dag, indtil den ved sommersolhverv når 23,4° nord og standser. Derefter vender bevægelsen. Solhverv er altså ikke en dag, men et øjeblik: det sekund, hvor den nordgående bevægelse går i nul.
Fordi bevægelsen er nul netop dér, ændrer dagslængden sig praktisk talt ikke omkring solhverv. I København er forskellen fra dag til dag under ét sekund i dagene omkring 21. juni. Til sammenligning flytter dagen sig med 4,6 minutter i døgnet omkring jævndøgn. Det er hele forklaringen på, at slutningen af juni føles som én lang, uforanderlig lys periode, mens marts og september flytter sig så hurtigt, at man kan mærke det fra uge til uge.
Her er noget, der forvirrer mange: den tidligste solopgang og den seneste solnedgang falder ikke på den længste dag.
I København er solopgangen tidligst omkring 18. juni (kl. 04:26), den længste dag er 21. juni, og solnedgangen er senest omkring 24. juni (kl. 21:59). I Skagen er spredningen den samme, men yderpunkterne mere ekstreme: solen står op 04:17 og går ned 22:23.
Årsagen er tidsligningen. Soltiden driver op til omkring seksten minutter i forhold til urtiden hen over året, fordi Jordens bane er en ellipse, og fordi jordaksen hælder. Omkring junisolhverv forskyder hele soldøgnet sig svagt senere, og derfor rykker morgenen og aftenen ikke symmetrisk. Effekten er endnu større i december, hvor den tidligste solnedgang ligger en hel uge før den korteste dag.
Dagslængde måler tiden fra solopgang til solnedgang, men den fortæller ikke, hvor længe der er lyst nok til at være ude. Til det skal skumringen regnes med – og på vores breddegrad er den lang.
Ved sommersolhverv går der i København 61 minutter fra solnedgang, til det borgerlige tusmørke slutter og det begynder at føles mørkt. I Aalborg 69 minutter, i Skagen 74. Lægger man det til i begge ender, er der i praksis brugbart lys i omkring 19 timer og 45 minutter i København på årets længste dag.
Og selv derefter bliver det aldrig rigtig mørkt. Fra begyndelsen af maj til begyndelsen af august kommer solen slet ikke 18° under horisonten i Danmark, så astronomisk mørke indfinder sig aldrig – i København i 95 døgn i træk, i Skagen i 107. Det er de lyse nætter, og de er grunden til, at en dansk juninat aldrig helt lukker. Se hvornår det bliver mørkt for hele billedet.
Årets lyseste dag er ikke årets varmeste, og de to ligger længere fra hinanden, end de fleste regner med. I Danmark falder det varmeste vejr typisk i slutningen af juli og begyndelsen af august – seks til otte uger efter solhverv.
Forklaringen er, at temperaturen afhænger af ophobet energi og ikke af dagens tilførsel. Omkring solhverv optager havet omkring os stadig mere varme i døgnet, end det afgiver, så det samlede regnskab bliver ved med at stige, selv efter dagene er begyndt at blive kortere. Toppen kommer først, når døgnets gevinst og tab går lige op. Danmark har en af de længste forsinkelser i Europa netop fordi vi er omgivet af vand til alle sider.
Den 23. juni fejres Sankt Hans aften – Danmarks store midsommarfest, der falder blot to dage efter sommersolhverv. Over hele landet tændes bål på strande, i parker og ved søer, og en figur af en heks brændes på bålets top. Ifølge traditionen sendes heksen herved til Bloksbjerg i Tyskland, hvor heksene angiveligt holdt fest om midsommernætten.
Skikken med Sankt Hans-bål har rødder i middelalderen og er forbundet med den udbredte forestilling om, at midsommernætten – ligesom Nytårsnat – var en særlig magisk nat, hvor overnaturlige kræfter var på spil. I dag er det en af danskernes mest elskede sommertraditioner: picnicker ved vandet, sange og hygge i det lange aftenlys med solen, der endnu ikke er gået ned, når bålet tændes.
Naturen er på sit absolutte højdepunkt ved sommersolhverv. Fuglene begynder morgensangen allerede fra kl. 03–04, længe inden de fleste mennesker er vågne. Blade, blomster og afgrøder er i fuld vækst, og bier og sommerfugle er på vingerne i de lange lyse dage.
I de lyse sommernætter er det aldrig helt mørkt i Danmark. I stedet glider tusmørket direkte over i daggryet, og der opstår et blåt, stille skær på himlen hele natten. I Skagen, Danmarks nordligste punkt, kan man ved sommersolhverv følge solen, der dykker skråt ned mod horisonten i nordvest og stiger frem igen i nordøst – natten er kortere end 6 timer og 45 minutter. Læs mere om lysets og mørkets rytme på jævndøgn-siden.
I Danmark falder sommersolhverv den 20. eller 21. juni. Datoen varierer, fordi kalenderåret og solåret ikke er lige lange, og forskellen udlignes med et skudår cirka hvert fjerde år.
Mere end 17 timer fra solopgang til solnedgang. Natten er tilsvarende årets korteste og varer under 7 timer.
Ja, men næsten umærkeligt. Først en måned senere, i slutningen af juli, er dagen blevet omkring en time kortere. Derefter accelererer aftagningen hen over august og september.