Årets længste dag, også kaldet sommersolhverv, er den dag, hvor solen når det højeste punkt i sin bane over himlen. På denne tid af året vender den nordlige halvkugle mod solen, hvilket betyder, at vi får mere sollys og længere dage. På sommersolhverv er tiden fra solopgang til solnedgang længere end på nogen anden dag af året. I Danmark varer denne dag mere end 17 timer, hvilket gør den til årets længste dag. Dette medfører også årets korteste nat, som er under 7 timer lang.
Årets længste dag i Danmark falder enten den 20. eller 21. juni. Datoen kan variere hvert år, da der er en forskel mellem kalenderåret og solåret, som justeres ca. hvert fjerde år med et skudår.
| År | Sommersolhverv |
|---|---|
| 2025 | 21. juni |
| 2026 | 21. juni |
| 2027 | 21. juni |
| 2028 | 20. juni |
| 2029 | 21. juni |
Sommersolhverv markerer ikke blot den længste dag på året, men også begyndelsen på en gradvis aftagning af dagslængden. Umiddelbart efter sommersolhverv vil dagens længde kun aftage en smule. Det er først en måned senere, i slutningen af juli, at vi kan mærke, at dagens længde er blevet kortere med omkring en time. Efterhånden som vi bevæger os ind i august og september, begynder aftagningen af dagslængden at accelerere, og på efterårsjævndøgn i slutningen af september vil dagslængden være aftaget med ca. 5 minutter hver dag.
Efter efterårsjævndøgn fortsætter dagens længde med at aftage frem til vintersolhverv i december, hvor vi har årets korteste dag. På dette tidspunkt vil dagens længde være aftaget med mere end 10 timer i forhold til sommersolhverv. Denne naturlige cyklus af lange og korte dage er et kendetegn ved jordens bane og hældning, og det skaber de årstider, som vi er vant til.
Selvom sommersolhverv betyder, at dagene begynder at blive kortere, markerer det samtidig en tid, hvor solen står højere på himlen, og vi får den maksimale mængde sollys, vi kan få på den nordlige halvkugle. Mange kulturer fejrer sommersolhverv som et symbol på lys og varme, og det er en tid for festligheder og sammenkomster under den lange dags sol.
Den 23. juni fejres Sankt Hans aften – Danmarks store midsommarfest, der falder blot to dage efter sommersolhverv. Over hele landet tændes bål på strande, i parker og ved søer, og en figur af en heks brændes på bålets top. Ifølge traditionen sendes heksen herved til Bloksbjerg i Tyskland, hvor heksene angiveligt holdt fest om midsommernætten.
Skikken med Sankt Hans-bål har rødder i middelalderen og er forbundet med den udbredte forestilling om, at midsommernætten – ligesom Nytårsnat – var en særlig magisk nat, hvor overnaturlige kræfter var på spil. I dag er det en af danskernes mest elskede sommertraditioner: picnicker ved vandet, sange og hygge i det lange aftenlys med solen, der endnu ikke er gået ned, når bålet tændes.
Naturen er på sit absolutte højdepunkt ved sommersolhverv. Fuglene begynder morgensangen allerede fra kl. 03–04, længe inden de fleste mennesker er vågne. Blade, blomster og afgrøder er i fuld vækst, og bier og sommerfugle er på vingerne i de lange lyse dage.
I de lyse sommernætter er det aldrig helt mørkt i Danmark. I stedet glider tusmørket direkte over i daggryet, og der opstår et blåt, stille skær på himlen hele natten. I Skagen, Danmarks nordligste punkt, kan man ved sommersolhverv følge solen, der dykker skråt ned mod horisonten i nordvest og stiger frem igen i nordøst – natten er kortere end 6 timer og 45 minutter. Læs mere om lysets og mørkets rytme på jævndøgn-siden.