Dagens længde, også kendt som længden af dagslyset, refererer til den tid, solen er over horisonten fra solopgang til solnedgang. Denne tid varierer gennem året afhængigt af både jordens bevægelse rundt om solen og dens hældning i forhold til denne bane. Det er denne variation, der skaber de skiftende længder på dagene, vi oplever i løbet af året.
Jorden tager ca. 365 dage om at kredse rundt om solen, og samtidig roterer den omkring sin egen akse, hvilket skaber et døgn på cirka 24 timer. Jordens rotationsakse er hældt med 23,4 grader i forhold til dens bane omkring solen. Denne hældning betyder, at solens position på himlen ændrer sig løbende i forhold til jorden, hvilket resulterer i længere eller kortere dage afhængig af årstiden.
På den nordlige halvkugle har vi den længste dag omkring den 20. juni, hvor solen er højest på himlen. Omvendt har vi den korteste dag omkring den 21. eller 22. december, hvor solen står lavt og forbliver på himlen i kortere tid. For den sydlige halvkugle sker disse tidspunkter af længste og korteste dag omvendt, hvilket betyder, at deres længste dag falder omkring den 20. december, og den korteste omkring den 21. juni.
Jorden hælder. Dens rotationsakse står omkring 23,4° skævt i forhold til det plan, den kredser om solen i – og afgørende: hældningen peger samme vej i rummet hele året. Aksen vipper ikke med rundt efter solen.
Følgen er, at din halvkugle i den ene halvdel af omløbet læner sig mod solen og i den anden halvdel væk fra den. Læner den sig mod solen, trækker solen en højere og længere bue over din himmel: den står op længere mod nord, kommer højere op midt på dagen og går ned længere mod nord. En længere bue tager længere tid at gennemløbe, og dagen bliver lang. Læner halvkuglen sig væk, presses den samme bue sammen til en kort, lav bane, og dagen bliver kort.
To ting følger heraf, som mange finder overraskende. For det første skyldes årstiderne ikke, at Jorden er tættere på solen om sommeren – afstanden ændrer sig kun lidt, og den nordlige halvkugle er faktisk en anelse længere fra solen i juli end i januar. For det andet er de to halvkugler hinandens spejlbillede: årets længste dag i Oslo er årets korteste i Wellington, på samme dato.
Dagens længde er ikke kun afhængig af årstiden, men også af din geografiske placering – primært din breddegrad. På ækvator, som er placeret midt imellem de to poler, er mængden af sollys stort set konstant hele året rundt. Det betyder, at dagen er næsten lige lang hver eneste dag – en cyklus af omkring 12 timer dag og 12 timer nat.
Når man bevæger sig væk fra ækvator mod nord eller syd, begynder variationen i dagslængden at blive mere udtalt. Jo længere væk du er fra ækvator, desto større bliver forskellen på længden af dagen og natten i løbet af året. Ved de polare områder, nærmere bestemt ved polerne, oplever man ekstreme variationer: om sommeren kan solen ikke gå ned i flere uger eller endda måneder (den såkaldte midnatssol), mens den om vinteren kan være fraværende i flere uger (polarnat).
Danmark, der ligger relativt langt fra ækvator, har betydelige udsving i dagens længde mellem sommer og vinter. I juni, når den længste dag indtræffer, kan vi have op til 17 timer og 30 minutters dagslys. På den korteste dag i december, derimod, varer dagens lys kun omkring 7 timer, hvilket skaber en forskel på mere end 10 timer mellem den længste og korteste dag.
En interessant detalje er, at der også er en forskel på dagens længde afhængigt af, hvor i Danmark man befinder sig. I den nordligste del af landet får man på årets længste dag hele 50 minutters ekstra dagslys sammenlignet med den sydligste del af Danmark. Tabellen herunder viser, hvordan dagslyset varierer mellem tre danske byer på årets længste og korteste dag:
| By | Breddegrad | Dagslys 21. juni | Dagslys 21. december |
|---|---|---|---|
| Skagen | 57,7°N | ca. 18 t 05 min | ca. 6 t 30 min |
| Aarhus | 56,2°N | ca. 17 t 40 min | ca. 6 t 55 min |
| København | 55,7°N | ca. 17 t 30 min | ca. 7 t 0 min |
Bemærk, at disse tal er omtrentlige og varierer lidt fra år til år. Sommertid påvirker ikke selve dagslængden – kun klokkeslættet for solopgang og solnedgang.
De store variationer i dagens længde har en direkte indflydelse på vores energiniveau, søvn og humør. De lange sommerdage med masser af sollys skaber hos mange en følelse af energi og aktivitet. Omvendt kan de korte vinterdage føre til træthed, lavt energiniveau og søvnproblemer. Dette skyldes vores døgnrytme – kroppens indre ur, som i høj grad styres af lys og mørke.
Sollys udløser produktionen af serotonin (lykkehormonet) og bremser frigivelsen af melatonin (søvnhormonet). I vintermånederne, hvor dagslyset er begrænset, kan balancen forrykkes for mange mennesker. I alvorlige tilfælde kan det føre til vinterdepression, også kaldet SAD (Seasonal Affective Disorder), som rammer op mod 5–10 % af danskerne i en eller anden grad.
Der er flere konkrete ting, du kan gøre for at modvirke effekten af de mørke måneder:
Læs mere om, hvad der sker på jævndøgn, når dagslyset nærmer sig 12 timer – en vigtig milepæl for mange, der mærker en tydelig forskel i energiniveauet.
Dagens længde er tiden mellem solopgang og solnedgang – men begge tidspunkter er defineret mere præcist, end man skulle tro. Solopgang regnes fra det øjeblik, solskivens øverste kant viser sig over horisonten, ikke midten, og solnedgang fra det øjeblik, den samme kant forsvinder. Alene det lægger et par minutter til dagen.
Dertil kommer refraktion. Atmosfæren bøjer lyset, så solen ses, mens den geometrisk set stadig er under horisonten. Effekten er størst netop ved horisonten, hvor lyset har den længste vej gennem luften. Tilsammen betyder de to forhold, at dagen ved jævndøgn ikke er 12 timer, men omkring 12 timer og 9 minutter i Danmark.
Dagslys er heller ikke det samme som lys. Efter solnedgang følger borgerligt tusmørke, hvor solen står op til 6° under horisonten, og hvor man stadig kan læse udendørs. I Aalborg varer det omkring 50 minutter en augustaften, i Singapore godt 20. Derfor kan to steder med samme dagslængde opleve aftenen vidt forskelligt.
Det borgerlige tusmørke er kun det første af tre trin. Efter solnedgang følger et langt, trinvist forfald, hvor hvert trin er defineret ved, hvor langt solen er sunket under horisonten: borgerligt ned til 6°, nautisk fra 6° til 12°, og astronomisk fra 12° til 18°. Under 18° bliver natten ikke mørkere.
Hvor lang tid de tre trin tager, afhænger stærkt af breddegraden, fordi det afhænger af den vinkel, solen går ned i. Nær ækvator falder solen næsten lodret, og i Singapore er der helt mørkt godt en time efter solnedgang. I København går den ned på skrå, og ved jævndøgn tager de tre trin tilsammen over to timer – 37 minutter borgerligt, 44 nautisk og 46 astronomisk.
Om sommeren når solen slet ikke 18° ned herhjemme, så astronomisk mørke aldrig indfinder sig. Det er de lyse nætter. Hvornår bliver det mørkt dækker den ene ende af skalaen, hvornår er det lysest den anden.
Som tiden mellem solopgang og solnedgang, hvor solopgang regnes fra det øjeblik, solskivens øverste kant viser sig over horisonten, og solnedgang fra det øjeblik, den samme kant forsvinder.
Fordi solopgang og solnedgang måles på solskivens kant, og fordi atmosfæren bøjer lyset, så solen ses, mens den geometrisk set stadig er under horisonten. Tilsammen giver det omkring 12 timer og 9 minutter i Danmark.
Nej. Efter solnedgang følger borgerligt tusmørke, hvor solen står op til 6° under horisonten, og hvor man stadig kan læse udendørs. I Aalborg varer det omkring 50 minutter en augustaften, i Singapore godt 20.