Om dagens længde

Dagens længde defineres kort sagt som tiden fra solopgang til solnedgang.

Jorden kredser rundt om solen og tager ca. 365 dage om at fuldføre dette kredsløb. Samtidig roterer jorden rundt om sin egen akse på ca. 24 timer, hvilket også betegnes som et døgn. Grunden til at dagens længde varierer i løbet af året er at jordens rotationsakse hælder 23.5 grader i forhold til dens bane omkring solen. Denne hældning gør at den nordlige og sydlige halvkugle modtager forskellige mængder af sollys i løbet af året, alt efter om polerne peger mod eller væk fra solen.

På den nordlige halvkugle har vi den længste dag på året mellem d. 20. og d. 21. juni og den korteste dag mellem d. 21. og 22. december. Det forholder sig naturligvis stik modsat for den sydlige halvkugle af jorden.

Breddegraden er afgørende

Ved ækvator oplever man en nogenlunde konstant dagslængde, fordi det er placeret midt imellem de to poler. Det vil sige at mængden af sollys er mere eller mindre konstant i løbet af året. Jo længere væk man kommer fra ækvator, jo større vil variationen i dagens længde være i løbet af et år. Derfor oplever man de mest ekstreme variationer ved de to poler, hvor man alt efter årstiden har dage hvor solen aldrig står op eller aldrig går ned.

Dagens længde i Danmark

Da Danmark ligger langt fra ækvator, har vi store udsving i dagens længde i løbet af året. Den længste dag i Danmark er omkring 17 timer og 30 minutter, mens den korteste dag kun er ca. 7 timer. Det giver dermed en forskel på over 10 timer fra den længste til den korteste dag.

Selv i et lille land som Danmark, er der en betydelig forskel på dagens længde fra den nordligste del af landet til den sydligste. Størst er denne forskel på årets længste dag, hvor man i den nordligste del af landet har 50 minutters dagslys mere at gøre godt med ift. den sydligste del af Danmark.