Årets tidligste solnedgang

Den mest udbredte misforståelse om midvinteren er, at årets korteste dag også er den dag, hvor det bliver mørkt tidligst. Det passer ikke, og forskellen er stor nok til at kunne mærkes: i København falder årets tidligste solnedgang omkring den 15. december kl. 15:38, næsten en uge før vintersolhverv, mens årets seneste solopgang først indtræffer omkring den 29. december kl. 08:40. Panelet øverst regner de samme tre datoer ud for det sted, du har valgt.

Tre datoer, ikke én

Midvinteren har tre vendepunkter, og de ligger på hver sin dag. Først vender aftenen: solnedgangen holder op med at rykke tidligere og begynder at rykke senere. Derefter vender selve dagens længde ved solhverv. Til sidst vender morgenen: solopgangen holder op med at rykke senere. I København går der 14 dage fra det første vendepunkt til det sidste, og solhverv ligger omtrent midt imellem.

Det betyder, at der er en periode på godt to uger, hvor dagens to ender bevæger sig i hver sin retning. Aftenerne er allerede begyndt at blive lysere, mens morgenerne stadig bliver mørkere. Har du haft fornemmelsen af, at lyset vendte allerede før jul, har du altså ret – det gjorde det, men kun i den ene ende af dagen.

Hvorfor falder den tidligste solnedgang ikke på den korteste dag?

Fordi soltiden driver i forhold til urtiden. Solmiddag – det øjeblik, hvor solen står højest – kommer omkring et halvt minut senere hver dag i december, og den forskydning er større end den daglige ændring i dagens længde tæt på solhverv. Derfor holder aftenerne op med at blive mørkere, før dagen holder op med at blive kortere.

Driften er til at få øje på, hvis man ser på solmiddag hen over efteråret. I København står solen højest kl. 11:54 den 1. november, kl. 12:00 den 1. december, kl. 12:09 ved solhverv og kl. 12:20 midt i januar. På halvanden måned flytter middagen sig altså en snes minutter i forhold til uret, mens dagens længde omkring solhverv næsten ikke ændrer sig fra dag til dag. Når hele dagen skubbes senere hurtigere, end den bliver kortere, er resultatet, at både solopgang og solnedgang rykker senere – og solnedgangen begynder derfor at komme senere, allerede mens dagen stadig bliver kortere.

Årsagen til driften er tidsligningen: Jordens bane om Solen er en ellipse, ikke en cirkel, og jordaksen hælder. Tilsammen får de to forhold soltiden til at løbe op til omkring seksten minutter foran eller efter urtiden hen over året. I december løber den hurtigst, og derfor er forskydningen mellem morgen og aften mest udtalt netop her.

Hvor stor er forskellen, hvor du bor?

Afstanden mellem de tre datoer afhænger af breddegraden. Jo længere mod nord, jo mere ændrer dagens længde sig fra dag til dag omkring solhverv, og jo hurtigere overdøver den tidsligningens drift. Derfor er vinduet smallest højt mod nord og bredest ved ækvator.

I Skagen er der 12 dage mellem den tidligste solnedgang og den seneste solopgang. I Aarhus 13, i København og på Bornholm 14. I London er der 17 dage, i Madrid 27 – og i Nairobi, en enkelt breddegrad syd for ækvator, hele 107 dage: der falder den tidligste solnedgang i slutningen af oktober og den seneste solopgang midt i februar. Ved ækvator er solhverv næsten uden betydning for dagens længde, og så er det tidsligningen alene, der bestemmer, hvornår det bliver mørkt.

Længdegraden flytter til gengæld ikke datoerne, kun klokkeslættene. Vestjylland ligger et godt stykke vest for det meridianbånd, dansk normaltid er bygget på, så solen både står op og går ned senere på uret end på Bornholm – men de to steder vender deres aftener nogenlunde samtidig.

Hvad det betyder i praksis

For de fleste er eftermiddagen den ende af dagen, der betyder noget: det er den, der afgør, om man kommer hjem i lys eller mørke. Og den ende vender tidligt. Fra midten af december bliver eftermiddagene ikke længere mørkere, og ved nytår er solnedgangen i København rykket ni minutter frem til 15:47. Det er ikke meget, men det er den rigtige vej, og det sker, mens de fleste stadig regner december som den mørke måned, der bare bliver ved.

Morgenen giver til gengæld ingenting i den periode. Den 1. december står solen op kl. 08:15 i København; ved solhverv 08:38; og seneste solopgang kl. 08:40 kommer først mellem jul og nytår. Først i januar begynder morgenerne for alvor at give lys tilbage – og det er også der, den samlede tilvækst i dagens længde begynder at kunne mærkes.

Hvornår begynder aftenerne at blive lysere?

Med det samme efter den tidligste solnedgang, men umærkeligt: ved nytår er solnedgangen i København rykket ni minutter frem til 15:47, og ved midten af januar er den nået til 16:09.

Sammenlign det med skiftet til normaltid i oktober, hvor uret stilles en time tilbage på én nat. Hele efterårets fornemmelse af, at mørket falder på med et ryk, kommer fra den ene time – ikke fra solen, som flytter sig med et par minutter om dagen. Solen selv arbejder langsomt og støt, og den er begyndt at arbejde den anden vej, længe før nogen lægger mærke til det.

Se det for dit eget sted

Datoerne herover er beregnet for det sted, siden viser, og de flytter sig et døgn eller to fra år til år, fordi kalenderåret og solåret ikke er lige lange. Selve minimum er desuden fladt: i København ligger de fem solnedgange fra den 13. til den 17. december inden for ti sekunder af hinanden, og hvilken af dagene der bliver kaldt den tidligste, afhænger af, hvilken beregningsmodel man spørger – to uafhængige modeller peger her på nabodage. Derfor står der «omkring» i teksten, og derfor er tallet, der betyder noget, ikke datoen, men at aftenen vender en uges tid før solhverv. Vil du følge de to ender af dagen fra dag til dag, findes de på solnedgang i dag og solopgang i dag, og hvornår det bliver mørkt svarer på, hvor lang tid der går fra solnedgang, til det føles mørkt.

Ofte stillede spørgsmål

Hvornår er årets tidligste solnedgang?

I København omkring den 15. december, kl. 15:38 – altså cirka en uge før vintersolhverv. Datoen flytter sig lidt fra by til by: i Skagen er det et døgn senere, i London to dage tidligere.

Hvorfor falder den tidligste solnedgang ikke på den korteste dag?

Fordi soltiden driver i forhold til urtiden. Solmiddag – det øjeblik, hvor solen står højest – kommer omkring et halvt minut senere hver dag i december, og den forskydning er større end den daglige ændring i dagens længde tæt på solhverv. Derfor holder aftenerne op med at blive mørkere, før dagen holder op med at blive kortere.

Hvornår er årets seneste solopgang?

I København omkring den 29. december, kl. 08:40. Morgenerne bliver altså ved med at blive mørkere godt en uge ind i julen, længe efter at aftenerne er begyndt at vende.

Hvornår begynder aftenerne at blive lysere?

Med det samme efter den tidligste solnedgang, men umærkeligt: ved nytår er solnedgangen i København rykket ni minutter frem til 15:47, og ved midten af januar er den nået til 16:09.