Almanak – sol og måne i dag

En almanak er en årskalender med astronomiske oplysninger om sol og måne: solopgang, solnedgang, dagslængde, måneopgang, månenedgang og månens faser. Almanakken er en af de ældste former for praktisk kalender og blev brugt til at planlægge alt fra landbrug og fiskeri til højtider og fester. På denne side får du de vigtigste almanak-oplysninger for din placering – beregnet astronomisk og opdateret hver dag.

Sol og måne for dit sted

Brug almanak-værktøjet herunder til at se dagens solopgang, solnedgang og dagslængde sammen med måneopgang, månenedgang og den aktuelle månefase. Tryk «Find min placering», så beregnes tallene præcist for dine koordinater. Alle tider er lokale.

Månens faser

Månen gennemløber en fast cyklus på ca. 29,5 dage – en såkaldt synodisk måned. Fasen afhænger af, hvor stor en del af månens belyste side vi kan se fra Jorden:

• Nymåne 🌑 – månen står næsten mellem Jorden og Solen og er stort set usynlig.
• Tiltagende måne 🌒🌔 – den belyste del vokser dag for dag.
• Første kvarter 🌓 – halvdelen af skiven er oplyst, voksende.
• Fuldmåne 🌕 – hele den vendte side er oplyst.
• Aftagende måne 🌖🌘 – den belyste del aftager igen.
• Sidste kvarter 🌗 – halvdelen er oplyst, aftagende.

Månefasen i dag og oplysningsgraden (hvor mange procent af skiven der er belyst) ses i værktøjet ovenfor.

Hvorfor månen står senere op hver dag

Solen står op på omtrent samme tid to dage i træk – forskellen er få minutter. Månen opfører sig helt anderledes: den står i gennemsnit omkring 47 minutter senere op hvert døgn.

Årsagen er, at månen selv bevæger sig. Mens Jorden drejer en gang rundt om sin akse på 24 timer, har månen flyttet sig omkring 13° videre i sin bane. Jorden skal derfor dreje de 13° ekstra, før månen igen står samme sted – og det tager knap tre kvarter.

Gennemsnittet dækker over et stort spænd. På vores breddegrad kan forsinkelsen være helt nede omkring et kvarter og helt oppe omkring halvanden time, alt efter årstiden og hvor stejlt månens bane står i forhold til horisonten. Det er netop den variation, der giver høstmånen dens særlige egenskab: flere aftener i træk med måneopgang kort efter solnedgang.

«Cirka 50 minutter» er et gennemsnit, og virkeligheden svinger langt mere. Måler man hver eneste dag i et år fra København, ligger forsinkelsen mellem 6 og 99 minutter med en median på 48. Hvor i spændet man lander, afhænger af, hvor stejlt månens bane står på horisonten den pågældende nat – og den vinkel skifter både hen over måneden og hen over året. Det er derfor måneopgangen nogle uger rykker sig næsten umærkeligt og andre uger springer halvanden time.

Ja, månen er ofte synlig om dagen

En udbredt misforståelse er, at månen er et natfænomen. Det er kun fuldmånen, der er bundet til natten – og det er netop derfor, den virker som reglen frem for undtagelsen.

Alle andre faser er oppe i dagtimerne i større eller mindre grad. En tiltagende halvmåne står op omkring middag og er tydeligt synlig på eftermiddagshimlen. En aftagende halvmåne hænger på formiddagshimlen. Månen er faktisk over horisonten omkring tolv timer i døgnet uanset fase – vi lægger bare kun mærke til den, når himlen er mørk nok til, at den træder frem.

Undtagelsen er nymånen. Den er oppe hele dagen sammen med solen, men står så tæt på den på himlen og vender sin ubelyste side mod os, så den er umulig at se.

Almanakkens historie i Danmark

I Danmark har Københavns Universitet haft eneret på at udgive almanakken siden 1685 – det såkaldte almanakprivilegium. Indtægterne fra salget gik historisk til universitetet, og almanakken indeholdt foruden sol- og månedata også navnedage, mærkedage og praktiske oplysninger. I dag kan de astronomiske data beregnes nøjagtigt for ethvert sted og enhver dato, og det er præcis det, denne digitale almanak gør.

Vil du dykke dybere ned i sollyset, så se også solopgang i dag, solnedgang i dag, dagslyskalenderen og årsdiagrammet, der viser, hvordan dagslængden ændrer sig året rundt.

Hvad du kan bruge den til

En almanak er et opslagsværk, ikke en artikel, og den er mest værd, når man har et konkret spørgsmål. Fire, den svarer på med det samme:

Kan jeg nå hjem i lyset? Solnedgang plus tusmørket – på vores breddegrad går der en god halv time mere, før det er mørkt. Bliver natten mørk nok til stjerner? Se månens fase og dens op- og nedgang; en fuldmåne på himlen hele natten udelukker det meste. Hvornår er lyset smukkest? Den gyldne time ligger lige efter solopgang og lige før solnedgang, og den er lang om vinteren, fordi solen går skråt. Er månen fremme i eftermiddag? Ofte ja – se afsnittet ovenfor.

Alle tider er beregnet for det sted, du har valgt, ikke for landet som helhed. Det er ikke en formalitet: fra Blåvandshuk til Christiansø er der 27 minutters forskel på solnedgangen samme dag. Se sammenlign byer, hvis du vil se spændet.

Ofte stillede spørgsmål om almanakken

Hvad er en almanak?

En almanak er en årskalender med astronomiske oplysninger om sol og måne – blandt andet solopgang, solnedgang, dagslængde, måneopgang, månenedgang og månens faser. Den blev traditionelt brugt til at planlægge landbrug, fiskeri og højtider.

Hvad er månefasen i dag?

Månefasen i dag beregnes ud fra, hvor stor en del af månens belyste side vi kan se fra Jorden. Brug almanak-værktøjet på siden til at se den aktuelle fase og oplysningsgrad for din placering.

Hvor lang er en månecyklus?

Månen gennemløber en fuld cyklus fra nymåne til nymåne på cirka 29,5 dage. Det kaldes en synodisk måned.

Hvem udgiver almanakken i Danmark?

Københavns Universitet har haft eneret på at udgive den danske almanak siden 1685 – det såkaldte almanakprivilegium. De astronomiske data kan i dag beregnes nøjagtigt for ethvert sted og enhver dato.