En almanak er en årskalender med astronomiske oplysninger om sol og måne: solopgang, solnedgang, dagslængde, måneopgang, månenedgang og månens faser. Almanakken er en af de ældste former for praktisk kalender og blev brugt til at planlægge alt fra landbrug og fiskeri til højtider og fester. På denne side får du de vigtigste almanak-oplysninger for din placering – beregnet astronomisk og opdateret hver dag.
Brug almanak-værktøjet herunder til at se dagens solopgang, solnedgang og dagslængde sammen med måneopgang, månenedgang og den aktuelle månefase. Tryk «Find min placering», så beregnes tallene præcist for dine koordinater. Alle tider er lokale.
Månen gennemløber en fast cyklus på ca. 29,5 dage – en såkaldt synodisk måned. Fasen afhænger af, hvor stor en del af månens belyste side vi kan se fra Jorden:
Månefasen i dag og oplysningsgraden (hvor mange procent af skiven der er belyst) ses i værktøjet ovenfor.
I Danmark har Københavns Universitet haft eneret på at udgive almanakken siden 1685 – det såkaldte almanakprivilegium. Indtægterne fra salget gik historisk til universitetet, og almanakken indeholdt foruden sol- og månedata også navnedage, mærkedage og praktiske oplysninger. I dag kan de astronomiske data beregnes nøjagtigt for ethvert sted og enhver dato, og det er præcis det, denne digitale almanak gør.
Vil du dykke dybere ned i sollyset, så se også solopgang i dag, solnedgang i dag, dagslyskalenderen og årsdiagrammet, der viser, hvordan dagslængden ændrer sig året rundt.
En almanak er en årskalender med astronomiske oplysninger om sol og måne – blandt andet solopgang, solnedgang, dagslængde, måneopgang, månenedgang og månens faser. Den blev traditionelt brugt til at planlægge landbrug, fiskeri og højtider.
Månefasen i dag beregnes ud fra, hvor stor en del af månens belyste side vi kan se fra Jorden. Brug almanak-værktøjet på siden til at se den aktuelle fase og oplysningsgrad for din placering.
Månen gennemløber en fuld cyklus fra nymåne til nymåne på cirka 29,5 dage. Det kaldes en synodisk måned.
Københavns Universitet har haft eneret på at udgive den danske almanak siden 1685 – det såkaldte almanakprivilegium. De astronomiske data kan i dag beregnes nøjagtigt for ethvert sted og enhver dato.