København
Se solopgang, solnedgang og daglængde for hver dag i måneden. Naviger frit mellem måneder og klik på en dato for at se detaljerne.
Kalenderen viser solopgang, solnedgang og dagslængde for hver enkelt dag i måneden, side om side. Hvor årsdiagrammet giver overblikket over hele året, er kalenderen til det konkrete: hvornår står solen op den weekend, du skal af sted tidligt, og hvor lyst er der egentlig blevet siden sidste måned?
Sammenligner du den første og den sidste dag i måneden, får du månedens samlede gevinst eller tab af dagslys. Forskellen er langt fra ens hen over året. I marts og september flytter dagslængden sig med omkring 4-5 minutter i døgnet i Danmark, hvilket løber op i mere end to timer på en måned. I juni og december er ændringen tæt på nul, og hele måneden kan gå med et par minutters forskel.
Solopgang og solnedgang flytter sig heller ikke lige meget. Om efteråret rykker solnedgangen hurtigere frem, end solopgangen rykker tilbage, og om foråret er det omvendt. Det er derfor, det kan føles som om aftenerne bliver mørke længe før morgenerne.
Tiderne beregnes astronomisk for de koordinater, du har valgt, og omregnes til stedets egen tidszone. To byer på samme breddegrad har den samme dagslængde, men ikke de samme klokkeslæt: Esbjerg og København har næsten samme antal lyse timer, mens solen står op og går ned cirka et kvarter senere i Esbjerg, fordi byen ligger længere mod vest i den samme tidszone.
Bemærk også, at dagslængden ved jævndøgn ikke er præcis 12 timer, men omkring 12 timer og 9 minutter. Solopgang og solnedgang regnes fra det øjeblik, solskiven berører horisonten, og atmosfæren bøjer desuden lyset, så solen ses lidt før den faktisk er oppe – og lidt efter den er gået ned.
Det er fristende at tro, at solopgang og solnedgang bevæger sig lige meget i hver sin retning. Det gør de næsten aldrig.
Kigger man på en oktobermåned i kalenderen, rykker solnedgangen mærkbart hurtigere frem, end solopgangen rykker tilbage. I marts er det omvendt. Og i december sker der noget, der virker helt forkert: solnedgangen begynder at blive senere, mens solopgangen stadig bliver senere. I København vender aftenen omkring 15. december, mens morgenen først vender omkring 29. december.
Forklaringen er tidsligningen. Soltiden driver op til omkring seksten minutter i forhold til urtiden hen over året, fordi Jordens bane er en ellipse, og fordi jordaksen hælder. Den drift lægger sig oven i den symmetriske ændring af dagslængden og skubber de to ender af døgnet ud af takt. December er dér, hvor driften er stejlest – og derfor dér, hvor kalenderen ser mest bagvendt ud.
En kalender med en hel måned ad gangen svarer på en anden slags spørgsmål end et årsdiagram. Den er til planlægning:
Vil du se hele året på én gang i stedet, så brug årsdiagrammet. Skal du sammenligne to steder, er sammenlign byer det rigtige værktøj.
Tiderne beregnes for de nøjagtige koordinater, du har valgt, og ikke for en kommune eller et postnummer. Det lyder som en detalje, men på vores breddegrad er det ikke nødvendigvis det: en forskydning på 25 kilometer øst-vest flytter solopgangen med halvandet minut, og 25 kilometer nord-syd kan ved solhverv flytte dagslængden med adskillige minutter.
Derfor kan kalenderen for din adresse godt afvige et par minutter fra den, en avis trykker for «Danmark». Begge dele kan være rigtige – de gælder bare ikke det samme sted.
Det afhænger helt af årstiden. I marts og september vinder eller taber Danmark mere end to timers dagslys på en måned, mens ændringen omkring juni og december er nede på få minutter for hele måneden.
Fordi solopgang og solnedgang regnes fra det øjeblik, solskiven berører horisonten, og fordi atmosfæren bøjer lyset. Tilsammen giver det omkring 12 timer og 9 minutter i stedet for 12 timer.
Dagslængden bestemmes af breddegraden, mens klokkeslættet også afhænger af længdegraden inden for tidszonen. Esbjerg og København har derfor næsten samme antal lyse timer, men solen står op og går ned cirka et kvarter senere i Esbjerg.