Fuldmåne – hvornår er der fuldmåne?

Der er fuldmåne, når Jorden står mellem Solen og Månen, så hele den side af Månen, der vender mod os, er oplyst. Fuldmånen står op omkring solnedgang, er højest på himlen ved midnat og går ned omkring solopgang – derfor lyser den hele natten. Herunder kan du se de kommende fuldmåner, beregnet astronomisk.

Hvor ofte er der fuldmåne?

Der er fuldmåne cirka hver 29,5 dag – det svarer til omtrent én fuldmåne om måneden. Nogle gange optræder der to fuldmåner i samme kalendermåned; den anden kaldes i daglig tale en «blue moon». Mellem to fuldmåner gennemløber Månen nymåne og de øvrige månefaser.

Hvorfor ser fuldmånen nogle gange større ud?

Når fuldmånen står lavt over horisonten, kan den virke usædvanlig stor. Det er en synsbedrag kendt som «måneillusionen». Når Månen samtidig er tæt på Jorden i sin elliptiske bane, taler man om en supermåne, der kan se en anelse større og klarere ud end normalt.

Se også månen i dag med måneopgang og månenedgang for dit sted, eller hele måneden i månekalenderen.

Hvorfor fuldmånen ser større ud ved horisonten

En fuldmåne lige over hustagene virker markant større end den samme måne højt på himlen få timer senere. Målt med linjal er den det ikke – faktisk er den en anelse mindre, fordi den står længere væk, når den er ved horisonten. Fænomenet hedder måneillusionen og er en synsoplevelse, ikke en optisk effekt i atmosfæren.

Den mest udbredte forklaring er, at hjernen bedømmer størrelse i forhold til omgivelserne. Ved horisonten har den træer, bygninger og landskab at sammenligne med; højt på himlen har den ingenting. Illusionen forsvinder, hvis man ser på månen gennem et rør eller bøjer sig og kigger på den mellem benene.

Farven er derimod reel. Ved horisonten går månelyset gennem langt mere atmosfære, som spreder det blå væk og lader det røde og orange passere – præcis samme mekanisme, der gør solnedgangen rød.

Navnene – og det ene, der betyder noget

Hver månedens fuldmåne har fået navne fra landbrugsalmanakker og folkelig tradition: ulvemåne i januar, ormemåne i marts, jordbærmåne i juni. De fleste er importeret fra amerikanske almanakker og har aldrig haft nogen dansk forankring.

Ét navn er dog mere end pynt. Høstmånen er den fuldmåne, der falder tættest på efterårsjævndøgn, og den har en reel astronomisk særegenhed. Normalt står månen op omkring 50 minutter senere hver aften, men omkring høstmånen er forsinkelsen nede på 15–25 minutter på vores breddegrad. Månen er altså oppe kort efter solnedgang flere aftener i træk, netop i den periode hvor høsten skulle i hus. Grunden er, at månens bane på det tidspunkt af året danner en meget flad vinkel med horisonten, så den daglige forskydning giver mindre udslag i tid.

Netop høstmånen er den, der har en målbar virkning bag sig, og den er værd at kende. Normalt står månen omkring tre kvarter senere op hver aften. Omkring efterårsjævndøgn står månens bane usædvanligt fladt på horisonten set fra vores breddegrad, og forsinkelsen kollapser: målt fra København rykker måneopgangen kun omkring 8 minutter i døgnet omkring septemberfuldmånen, mod 89 minutter omkring martsfuldmånen.

Resultatet er en række aftener i træk, hvor en stor måne står op omtrent samtidig med at solen går ned – lys nok til at arbejde videre i marken efter mørkets frembrud. Det er hele forklaringen på navnet, og det er den eneste af månenavnene, der beskriver noget, himlen faktisk gør, frem for hvad årstiden hedder.

Hvor meget større er en supermåne egentlig?

Månens bane er en ellipse. Ved det nærmeste punkt er den omkring 356.500 km væk, ved det fjerneste omkring 406.700 km. Falder fuldmånen sammen med det nærmeste punkt, kalder man den en supermåne.

Tallene lyder dramatiske, men er det ikke. Forskellen svarer til, at månen ser omkring 14 % større ud og lyser omkring 30 % kraftigere end ved den fjerneste fuldmåne. Problemet er, at man aldrig ser de to ved siden af hinanden. 14 % er langt under, hvad øjet kan registrere fra hukommelsen med en måneds mellemrum, og de fleste, der oplever en supermåne som slående stor, har i virkeligheden set den lavt over horisonten – hvor månellusionen gør langt mere ved oplevelsen end afstanden gør.

Sat på tal for de fuldmåner, der faktisk falder i de kommende år: den nærmeste ligger omkring 364.000 km væk, den fjerneste omkring 406.000 km. Det gør supermånen 11-12% bredere på himlen og omkring en fjerdedel kraftigere i lys. Målbart, men ikke noget øjet fanger uden sammenligning – og langt mindre end den forstørrelse, hjernen selv laver, når månen står lavt ved horisonten.

Hvorfor fuldmånen står højt om vinteren og lavt om sommeren

Fuldmånen står altid modsat solen på himlen. Det giver en konsekvens, som overrasker mange, men som er let at kontrollere: når solen står lavt, står fuldmånen højt – og omvendt.

I København når fuldmånen omkring vintersolhverv op på cirka 60° over horisonten, altså omtrent lige så højt som middagssolen ved midsommer. Omkring sommersolhverv kommer fuldmånen derimod kun op på omkring 9° og slæber sig lavt hen over den sydlige horisont hele natten.

Det er derfor, vinterens fuldmåne kaster så skarpt et lys over sne og landskab, mens sommerens fuldmåne knap nok gør sig bemærket – den er ikke bare lavere, den konkurrerer også med en himmel, der aldrig bliver rigtigt mørk. Se hvornår det bliver mørkt for hvor lidt mørke der er at få i en dansk juninat.

Forskellen er større, end de fleste opdager. Fra København når julens fuldmåne omkring 62° over horisonten – højere end solen nogensinde kommer her, selv midt om sommeren. Junis fuldmåne kravler til gengæld kun 7° op og skraber langs den sydlige horisont hele natten. Det er den samme geometri som solens, bare spejlet: fuldmånen står per definition modsat solen, så når solen er lav, er månen høj.

Påvirker fuldmåne søvnen?

Forestillingen er sejlivet, og der er faktisk et par studier, der har fundet en lille effekt: nogle minutters længere indsovningstid og en anelse kortere søvn omkring fuldmåne. Men resultaterne er ikke konsistente, effekterne er små, og de største og bedst kontrollerede undersøgelser finder ingen sammenhæng.

Den mest sandsynlige forklaring på de fund, der findes, er banal og har intet med månens tyngdekraft at gøre: en fuldmåne på en klar nat er ganske enkelt lys. På vores breddegrad kan en høj vinterfuldmåne kaste nok lys til, at man kan læse overskrifter udenfor. Månens tidevandskraft på et menneske er derimod forsvindende – langt mindre end den, en person, der står ved siden af dig, udøver.

Ofte stillede spørgsmål om fuldmåne

Hvornår er der fuldmåne?

Se de kommende fuldmåner i listen herover. Datoerne beregnes astronomisk og opdateres løbende.

Hvor ofte er der fuldmåne?

Der er fuldmåne cirka hver 29,5 dag, altså omtrent én gang om måneden.

Hvad er en blue moon?

En blue moon er, når der optræder to fuldmåner i samme kalendermåned. Det sker fordi månecyklussen på 29,5 dage er lidt kortere end de fleste kalendermåneder.