Sommertid og vintertid handler om den halvårlige urjustering, som Danmark og resten af EU foretager to gange om året. Om foråret stilles uret én time frem til sommertid – og om efteråret stilles det én time tilbage til normaltid (også kaldet vintertid). Formålet er at forskytte de lyse timer, så de falder på det tidspunkt af døgnet, hvor vi er mest aktive.
Skiftet til sommertid sker den sidste søndag i marts, klokken 02:00 stilles frem til 03:00 – vi mister altså en times søvn. Til gengæld er det lyst meget længere om aftenen. Skiftet tilbage til normaltid sker den sidste søndag i oktober, klokken 03:00 stilles tilbage til 02:00 – her vinder vi en times søvn igen.
| År | Til sommertid | Til normaltid |
|---|---|---|
| 2025 | 30. marts | 27. oktober |
| 2026 | 29. marts | 26. oktober |
| 2027 | 28. marts | 25. oktober |
| 2028 | 26. marts | 30. oktober |
| 2029 | 25. marts | 29. oktober |
Når vi skifter til sommertid om foråret, forskydes både solopgang og solnedgang én time fremad på urskiven. Solopgang, der lå kl. 05:30 dagen inden, opleves pludselig kl. 06:30 – og solnedgang rykker tilsvarende fra fx kl. 20:00 til kl. 21:00. Morgenerne bliver midlertidigt mørkere, men til gengæld får vi lyse aftener, der trækker sig langt ud. For de fleste danskere er de lange lyse aftener langt mere værdsat end det ekstra morgenlys.
Når vi om efteråret vender tilbage til normaltid, sker det modsatte. Solopgang og solnedgang rykker én time tilbage på uret. Dagene er allerede begyndt at blive mærkbart kortere på dette tidspunkt, og urskiftet understreger fornemmelsen af, at mørket vinder frem mod årets korteste dag i december.
Nej – sommertid ændrer ikke på, hvor mange timer solen er over horisonten. Dagens længde bestemmes udelukkende af Jordens hældning og din geografiske placering. Det eneste, der ændrer sig, er klokkeslættet på uret. Solopgang og solnedgang sker til nøjagtig de samme astronomiske tidspunkter – de er blot forskydt én time i vores tidsregning.
Idéen om at justere uret for at udnytte dagslyset stammer fra begyndelsen af det 20. århundrede. Tyskland indførte som det første land sommertid i 1916 under Første Verdenskrig som en energisparende foranstaltning – og Danmark og mange andre lande fulgte hurtigt efter. Ordningen har vekslet mellem at være i brug og afskaffet, men har siden 1980'erne været fast praksis i hele EU, koordineret så alle lande skifter på nøjagtig samme tidspunkt.
I 2019 stemte Europa-Parlamentet for at afskaffe de halvårlige urskift. Tanken var, at hvert EU-land selv skulle beslutte, om de ville forblive permanent på sommertid eller normaltid. Det har dog vist sig vanskeligt at nå til enighed – særligt fordi nabolande helst ikke vil befinde sig på indbyrdes forskellige tidszoner. Forslaget er gået i stå i EU-Rådet, og indtil der foreligger en endelig beslutning, fortsætter Danmark med at skifte ur to gange om året.