Hvornår bliver det mørkt?

Det bliver ikke mørkt på ét bestemt sekund ved solnedgang – mørket falder gradvist, mens solen synker længere og længere under horisonten. Tiden mellem solnedgang og rigtigt mørke kaldes tusmørke (skumring), og den deles op i tre faser. Tallene herover er beregnet for referencebyen i dag; brug «Brug min lokation» for præcise tider for dit eget sted.

De tre slags tusmørke

Astronomer inddeler skumringen efter, hvor langt solen er under horisonten:

• Borgerligt tusmørke – solen er 0–6° under horisonten. Der er stadig så meget lys, at man kan færdes udenfor uden lygte. Når det slutter (solen 6° nede), begynder det at føles mørkt, og gadelygterne tændes. Det er typisk dette tidspunkt, folk mener, når de spørger «hvornår bliver det mørkt».
• Nautisk tusmørke – solen er 6–12° under horisonten. Horisonten kan stadig anes til søs, og de klareste stjerner er fremme.
• Astronomisk tusmørke – solen er 12–18° under horisonten. Når det slutter (solen 18° nede), er himlen helt mørk, og selv svage stjerner og Mælkevejen kan ses.

Hvor lang tid går der, før det bliver mørkt?

I Danmark tager det typisk 30–60 minutter fra solnedgang, til det borgerlige tusmørke er forbi og det føles mørkt. Jo længere mod nord og jo tættere på sommersolhverv, jo længere trækker skumringen ud. Omkring midsommer bliver det i store dele af landet aldrig astronomisk mørkt – solen kommer ikke 18° under horisonten, og himlen forbliver svagt lys hele natten (de «lyse nætter»).

Om vinteren går det stærkere: solen dykker stejlt under horisonten, så der går kortere tid fra solnedgang til fuldt mørke. Se også hvornår er det lysest og årsdiagrammet for hvordan lyset skifter hen over året.

Hvor længe tusmørket varer, hvor du er

Det, der afgør, hvor længe skumringen trækker ud, er vinklen, hvormed solen krydser horisonten. Nær ækvator falder den nærmest lodret ned og passerer hvert tusmørkebånd hurtigt. På høje breddegrader glider den sidelæns langs horisonten i en flad vinkel og er langt længere om at synke det samme antal grader.

Fra solnedgang til borgerligt tusmørke slutter – altså til det begynder at føles mørkt – ser det sådan ud:

• København: 37 minutter ved jævndøgn, 47 minutter ved vintersolhverv og hele 61 minutter ved sommersolhverv.
• Aalborg: 38, 50 og 69 minutter.
• Skagen: 39, 51 og 74 minutter – landets længste skumringer.
• Gedser: 36, 45 og 57 minutter, kortest af alle danske steder.

Til sammenligning tager det i Rom kun omkring 28–34 minutter året rundt, og i Singapore 21–23 minutter. Tæt på ækvator er overgangen fra dagslys til mørke virkelig så brat, som rejsende ofte bemærker.

Bemærk mønsteret hen over året, for det er ikke det, de fleste går ud fra. Tusmørket er kortest ved jævndøgn – ikke om vinteren – og længere ved begge solhverv. Årsagen er banens hældning: ved jævndøgn står solen op i øst og går ned i vest og krydser horisonten i den stejleste vinkel, den overhovedet opnår på vores breddegrad. Ved solhverv er banen vippet længere fra lodret, og solen synker langsommere.

De to solhverv er til gengæld ikke hinandens spejlbillede. Sommerens skumring er den klart længste, fordi solen i juni oven i købet bevæger sig næsten parallelt med horisonten, når den er dybest nede. Lange, hengivne skumringer er altså et sommerfænomen – og det er jævndøgn, ikke midvinter, der giver de brat overståede.

Lyse nætter: når mørket aldrig indfinder sig

Der er en periode hver sommer, hvor det aldrig bliver astronomisk mørkt i Danmark. Solen når simpelthen ikke 18° under horisonten, og aftenens skumring løber direkte over i morgenens daggry uden et mørkt mellemrum.

Perioden er længere, end de fleste tror. I København varer den fra begyndelsen af maj til begyndelsen af august – omkring 95 døgn. I Aalborg er den 103 døgn, i Skagen 107, mens Gedser i syd slipper med 86.

Går man et skridt videre til nautisk mørke, hvor solen skal 12° under horisonten, bliver forskellen på landsdelene markant. I Skagen udebliver også det nautiske mørke i 61 døgn og i Aalborg i 55, mens Gedser kun oplever 4 sådanne døgn. Ved sommersolhverv kommer solen i Skagen ikke dybere end 8,8° under horisonten – i København 10,9° og i Gedser 12,0°. Nord for Limfjorden er sommernatten altså reelt en lang, blå skumring.

Den praktiske konsekvens for enhver, der kigger på himlen: der er et vindue fra begyndelsen af maj til begyndelsen af august, hvor rigtig mørk astronomisk observation er umulig i Danmark, uanset vejret. Dybhimmelastronomi er på vores breddegrad nødvendigvis en vinteraktivitet.

Den blå time – og hvorfor fotografer holder af den

Den blå time er den tidlige del af det borgerlige tusmørke, hvor solen står omkring 4–6° under horisonten. Det direkte lys er væk, men den øvre atmosfære er stadig oplyst, og fordi de lange bølgelængder er spredt ud af lysvejen, er det, der når jorden, kraftigt forskudt mod blåt.

Det er det korte vindue, hvor kunstig belysning og himlen er tæt nok på hinanden i lysstyrke til, at man kan eksponere for begge dele på én gang. Derfor er stort set alle gode fotografier af en by om natten i virkeligheden taget i den blå time.

Den er modstykket til den gyldne time, perioden lige efter solopgang og lige før solnedgang, hvor solen står lavt men stadig er oppe, og hvor lyset passerer gennem så meget atmosfære, at det ankommer varmt og blødt. Begge styres udelukkende af solens højde og kan derfor forudsiges præcist. Og på breddegrader, hvor tusmørket er langt, varer begge længere: en dansk sommeraften giver en generøs gylden time, mens en tropisk giver få minutter.

Hvad «mørkt» betyder i praksis

Forskellige aktiviteter bruger forskellige tærskler, og det er derfor, der ikke findes ét svar på, hvornår det bliver mørkt:

• Gadelys og billygter. Nogenlunde når det borgerlige tusmørke slutter. Loven venter dog ikke så længe: lygtetændingstiden går fra solnedgang til solopgang, ikke fra et fast antal minutter efter solnedgang. Cykellygter skal altså være tændt fra det øjeblik, solen går ned – på et tidspunkt hvor det stadig er tydeligt lyst – og lygterne skal desuden være tændt uden for lygtetændingstiden, når sigtbarheden er dårlig i tåge, kraftig regn eller sne.
• At se stjernerne. De klareste stjerner og planeter dukker op allerede i det borgerlige tusmørke, mens en genkendelig stjernehimmel kræver nautisk mørke.
• Mælkevejen og svage objekter. Kræver fuldt astronomisk mørke – som altså slet ikke findes i Danmark fra maj til august.
• Fotografering. Den blå time slutter, længe før nogen af de øvrige tærskler er nået.

Se også solnedgang i dag for dit sted, og årsdiagrammet for hvordan lyset skifter hen over året.

Ofte stillede spørgsmål

Hvornår bliver det mørkt i dag?

Det begynder at føles mørkt, når det borgerlige tusmørke slutter – tidspunktet står øverst på siden for referencebyen. Brug «Brug min lokation» for dit eget sted.

Hvad er forskellen på solnedgang og mørke?

Ved solnedgang forsvinder solen under horisonten, men der er stadig lyst. Først når solen er mindst 6° under horisonten (borgerligt tusmørke slutter), begynder det at blive mørkt.

Hvorfor bliver det aldrig helt mørkt om sommeren?

Tæt på sommersolhverv kommer solen i Danmark ikke 18° under horisonten om natten. Derfor nås astronomisk mørke ikke, og himlen forbliver svagt oplyst – de lyse nætter.