Hvor meget er dagen aftaget?

Dagen er aftaget

−4 t. 12 min.

siden sommersolhverv (21. juni)

−5 min. siden i går · Dagens længde i dag: 13 t. 20 min. · København

Efter årets korteste dag den 21. eller 22. december begynder dagene at blive længere – solen går op lidt tidligere og ned lidt senere for hver dag, der går. Denne gradvise stigning i dagslys kaldes, at dagen tiltager.

Se nøjagtigt, hvornår solen går op og ned i dag, og hvor meget dagen er tiltaget, på forsiden – beregnet for dit eget sted.

Hvor meget tiltager dagen?

Dagen tiltager ikke med samme hastighed hele vinteren og foråret. Tæt på vintersolhverv går det langsomt – kun 1–2 minutter om dagen. Tempoet øges gradvist, og ved forårsjævndøgn i marts tiltager dagen med ca. 4–5 minutter om dagen, den hurtigste stigning på hele året. Derefter aftager stigningshastigheden igen, indtil dagene stopper med at vokse ved sommersolhverv i juni.

Tabellen herunder viser, hvor meget dagen er tiltaget i København sammenlignet med vintersolhverv. Tallene er beregnet for de faste kalenderdatoer og flytter sig et par minutter fra år til år, fordi solhvervet ikke falder på samme klokkeslæt hvert år:

DatoDagslængde (ca.)Tiltaget siden solhverv
Vintersolhverv7 t 1 min
1. januar7 t 8 min+7 min
1. februar8 t 38 min+1 t 37 min
1. marts10 t 42 min+3 t 41 min
20. marts (jævndøgn)12 t 9 min+5 t 8 min
1. april13 t 5 min+6 t 4 min
1. maj15 t 19 min+8 t 18 min
1. juni17 t 7 min+10 t 6 min
Sommersolhverv17 t 32 min+10 t 31 min

Tallene er omtrentlige og gælder for København (55,7°N). Jo længere nord man bor, desto mere tiltager dagen i foråret – og desto mere aftager den om efteråret.

Hvornår tiltager dagen hurtigst?

Den hurtigste periode er omkring forårsjævndøgn, der falder den 20. eller 21. marts. Her tiltager dagen med ca. 4–5 minutter om dagen i København. Det svarer til næsten en halvtime ekstra dagslys på blot en uge. Mange danskere mærker tydeligt i denne periode, at lysforholdene ændrer sig fra dag til dag.

Årsagen er matematisk: Jordens rotationsakse er hældt 23,4 grader, og den vinkel, solen rammer horisonten, er størst ved jævndøgn. Netop her krydser solens bane ækvator, og dagslængstigningen er på sit maksimale.

Aftenerne vender før morgenerne

Der er en grund til, at dagene kan føles længere, allerede før solhverv er passeret: vendepunktet for aftenerne kommer først.

I København falder den tidligste solnedgang omkring 15. december – en uges tid før den korteste dag – mens den seneste solopgang først indtræffer omkring 29. december. I de godt to uger derimellem kryber solnedgangen senere dag for dag, samtidig med at solopgangen også bliver ved med at blive senere. Den, der mest lægger mærke til lyset, når arbejdsdagen slutter, registrerer altså forandringen allerede før jul. Den, der lægger mærke til det på vej på arbejde, mærker først noget et godt stykke inde i januar.

Mekanismen er tidsligningen: soltiden driver op til omkring 16 minutter i forhold til urtiden hen over året, fordi Jordens bane er en ellipse, og fordi jordaksen hælder. December er netop dér, hvor den drift er stejlest, og derfor kommer døgnets to ender mest synligt fra hinanden.

Det samme gentager sig spejlvendt om sommeren. Den tidligste solopgang falder omkring 18. juni, et par dage før den længste dag, mens den seneste solnedgang først kommer omkring 24. juni.

Hvad tilvæksten betyder i praksis

Minutter i døgnet er svære at mærke. Det, folk faktisk lægger mærke til, er, når solnedgangen passerer et rundt klokkeslæt – og de datoer ligger næsten fast fra år til år. I København:

HvornårDato (ca.)
Solnedgang efter kl. 1610. januar
Solopgang før kl. 84. februar
Solnedgang efter kl. 179. februar
Solopgang før kl. 72. marts
Solnedgang efter kl. 189. marts

Læg mærke til, hvor tæt de to februar-datoer ligger: på fem dage vinder man både en morgen før kl. 8 og en aften efter kl. 17. Det er midt i den hurtigste del af foråret, og det er grunden til, at februar føles som det egentlige vendepunkt, selvom januar er måneden med den største procentvise tilvækst.

Sidste søndag i marts flyttes uret en time frem, og aftenen får dermed en hel time på én nat – lånt fra morgenen, ikke vundet. Se sommertid og vintertid for hvad skiftet gør og ikke gør.

Hvorfor føles det stadig koldt, når dagene er begyndt at blive længere?

Selvom dagene begynder at tiltage umiddelbart efter vintersolhverv, kommer årets koldeste vejr typisk i januar og februar – altså et godt stykke efter solhverv. Fænomenet kaldes årstidsforsinkelse. Jord, hav og den nederste del af atmosfæren er lang tid om at afgive den kulde, de har samlet op gennem efteråret og den tidlige vinter. Der skal ugers gradvist stigende sollys til, før energibalancen vender, og temperaturen begynder at stige.

Den samme forsinkelse virker i den anden ende: årets varmeste dage falder som regel i juli og august, en måned eller mere efter sommersolhverv. Danmark er omgivet af hav, hvilket forstærker effekten – vand skifter temperatur langsommere end land, og det trækker både forår og efterår ud.

Lys, humør og det indre ur

Lysets tilbagekomst er ikke kun et spørgsmål om bekvemmelighed. Dagslys er det dominerende signal, der holder menneskets døgnrytme på plads, og morgenlyset i særdeleshed er det, der forankrer den. På vores breddegrad er vintermanglen så udtalt, at den er klinisk relevant: vinterdepression forekommer markant hyppigere, jo længere man kommer fra ækvator, og lysterapi – som virker ved kunstigt at levere et kraftigt morgensignal – er en anerkendt behandling.

Det er også en del af forklaringen på, at hvornår lyset kommer tilbage, betyder lige så meget som hvor meget. Gennem januar og februar lander det meste af den vundne dagslys om aftenen, mens solopgangen bliver ved med at være sen. Det morgenlys, kroppens ur reagerer stærkest på, vender først for alvor tilbage i marts. Det er en rimelig forklaring på, at februar for mange kan føles hårdere end december, selvom den objektivt set er lysere.

Dagen aftager igen efter sommersolhverv

Ved sommersolhverv den 20. eller 21. juni stopper dagene med at vokse – og begynder i stedet at aftage. Processen er spejlvendt: langsomt aftag i starten, hurtigst omkring efterårsjævndøgn i september, og derefter igen langsommere frem mod den korteste dag i december. Fra sommersolhverv til vintersolhverv mister vi i Danmark mere end 10 timers dagslys.

Hvor hurtigt aftager dagen om efteråret?

Hurtigst omkring jævndøgn. I slutningen af september mister København 4 minutter og 34 sekunder dagslys i døgnet – det er årets stejleste hældning, og den falder omkring den 26. september. Det er den samme takt, som dagen tiltager med omkring forårsjævndøgn; det er den samme kurve læst fra den anden ende.

Måned for måned er tabet i København:

  • September: 2 timer og 16 minutter
  • Oktober: 2 timer og 18 minutter
  • November: 1 time og 48 minutter
  • 1.-21. december: 28 minutter

Dagslængden falder altså fra 12 timer og 12 minutter ved jævndøgn til 9 timer og 17 minutter den 1. november, 7 timer og 29 minutter den 1. december og 7 timer og 1 minut ved solhverv. Bemærk, hvor lidt der sker i december: hele måneden op til solhverv koster mindre end en uge i oktober gør. Fornemmelsen af, at december er måneden, hvor mørket for alvor lukker sig, kommer ikke fra dagslængden – den er stort set holdt op med at ændre sig. Den kommer fra skiftet til vintertid i oktober, som flytter en hel time fra eftermiddagen til morgenen på én nat.

Og selv i den mørkeste måned vender den ene ende af dagen tidligere end den anden: årets tidligste solnedgang ligger en uges tid før solhverv, mens den seneste solopgang først kommer mellem jul og nytår.

På den sydlige halvkugle

Syd for ækvator gælder det hele omvendt. Når dagen tiltager i Danmark fra december til juni, aftager den i Sydney og Buenos Aires – deres længste dag er i december, og deres korteste i juni. Selve solhvervsøjeblikkene er de samme for alle på Jorden; det, der er forskelligt, er hvilken halvkugle der hælder mod solen. Tæt på ækvator er udsvinget så lille, at spørgsmålet næsten ikke giver mening: dagen ligger inden for et kvarter af 12 timer året rundt.

Følg med i dagslyset i dag

forsiden vises løbende, hvor meget dagens længde er tiltaget sammenlignet med dagen før, den seneste uge og den seneste måned – beregnet for netop dit sted. Du kan også vælge en specifik dato eller et andet sted i verden. Se desuden, hvornår solen går ned i dag og solen står op i dag for dit sted.

Ofte stillede spørgsmål

Hvornår begynder dagene at blive længere?

Efter vintersolhverv den 21. eller 22. december. De første uger tiltager dagen kun 1–2 minutter i døgnet, så forskellen mærkes først for alvor i slutningen af januar.

Hvor hurtigt tiltager dagen om foråret?

Hurtigst omkring forårsjævndøgn den 20. eller 21. marts, hvor dagen i København tiltager med cirka 4–5 minutter i døgnet. Det svarer til næsten en halv time ekstra dagslys på en uge.

Hvor meget længere bliver dagen fra vinter til sommer?

I Danmark mere end 10 timer. Dagen vokser fra omkring 7 timer ved vintersolhverv til over 17 timer ved sommersolhverv.