Efter årets korteste dag den 21. eller 22. december begynder dagene at blive længere – solen går op lidt tidligere og ned lidt senere for hver dag, der går. Denne gradvise stigning i dagslys kaldes, at dagen tiltager.
Se nøjagtigt, hvornår solen går op og ned i dag, og hvor meget dagen er tiltaget, på forsiden – beregnet for dit eget sted.
Dagen tiltager ikke med samme hastighed hele vinteren og foråret. Tæt på vintersolhverv går det langsomt – kun 1–2 minutter om dagen. Tempoet øges gradvist, og ved forårsjævndøgn i marts tiltager dagen med ca. 4–5 minutter om dagen, den hurtigste stigning på hele året. Derefter aftager stigningshastigheden igen, indtil dagene stopper med at vokse ved sommersolhverv i juni.
Tabellen herunder viser, hvor meget dagen er tiltaget i København sammenlignet med vintersolhverv den 22. december:
| Dato | Dags längde (ca.) | Tiltaget siden 22. dec. |
|---|---|---|
| 22. december | 7 t 5 min | – |
| 1. januar | 7 t 10 min | +5 min |
| 1. februar | 8 t 30 min | +1 t 25 min |
| 1. marts | 10 t 5 min | +3 t 0 min |
| 20. marts (jævndøgn) | 12 t 10 min | +5 t 5 min |
| 1. april | 13 t 20 min | +6 t 15 min |
| 1. maj | 15 t 10 min | +8 t 5 min |
| 1. juni | 17 t 0 min | +9 t 55 min |
| 21. juni (sommersolhverv) | 17 t 30 min | +10 t 25 min |
Tallene er omtrentlige og gælder for København (55,7°N). Jo længere nord man bor, desto mere tiltager dagen i foråret – og desto mere aftager den om efteråret.
Den hurtigste periode er omkring forårsjævndøgn, der falder den 20. eller 21. marts. Her tiltager dagen med ca. 4–5 minutter om dagen i København. Det svarer til næsten en halvtime ekstra dagslys på blot en uge. Mange danskere mærker tydeligt i denne periode, at lysforholdene ændrer sig fra dag til dag.
Årsagen er matematisk: Jordens rotationsakse er hældt 23,5 grader, og den vinkel, solen rammer horisonten, er størst ved jævndøgn. Netop her krydser solens bane ækvator, og dagslængstigningen er på sit maksimale.
Ved sommersolhverv den 20. eller 21. juni stopper dagene med at vokse – og begynder i stedet at aftage. Processen er spejlvendt: langsomt aftag i starten, hurtigst aftag ved efterårsjævndøgn i september, og derefter igen langsommere frem mod den korteste dag i december.
Fra sommersolhverv til vintersolhverv mister vi i Danmark mere end 10 timers dagslys. Vil du følge med i, hvornår dagen vender og begynder at aftage? Se årets længste dag.
På forsiden vises løbende, hvor meget dagens længde er tiltaget sammenlignet med dagen før, den seneste uge og den seneste måned – beregnet for netop dit sted. Du kan også vælge en specifik dato eller et andet sted i verden.