8. august 2026 · København
Solopgang i København i dag er kl. 05:29. Dagslængden er 15 t. 35 min.. Se herunder solnedgang, solmiddag, daggry og tusmørke – alle tider beregnet astronomisk præcist for Københavns koordinater og opdateret dagligt.
Solopgang er det øjeblik, hvor solens øverste rand viser sig over horisonten om morgenen. Tidspunktet for solopgang varierer hver dag og afhænger af to ting: hvilken dato det er og hvor på kloden du befinder dig. I Danmark kan solopgang ligge så tidligt som ca. kl. 04:30 på årets længste dag i juni og så sent som ca. kl. 08:45 på årets korteste dag i december.
Brug beregneren på forsiden for at se præcist, hvornår solen går op i dag – enten automatisk for din placering eller for en valgfri by i Danmark eller resten af verden.
Solopgang i København er typisk:
| Måned | Solopgang (ca.) |
|---|---|
| Januar | 08:05–08:45 |
| Februar | 07:05–08:10 |
| Marts | 05:50–07:05 |
| April | 05:30–06:45 |
| Maj | 04:35–05:30 |
| Juni | 04:25–04:40 |
| Juli | 04:30–05:15 |
| August | 05:15–06:15 |
| September | 06:15–07:15 |
| Oktober | 07:00–08:00 |
| November | 07:15–08:15 |
| December | 08:15–08:45 |
Tiderne er urets tid i København, altså inklusive sommertid – det er dem, du aflæser på dit eget ur. Derfor spænder marts og oktober så bredt: det er i de to måneder, uret flyttes en time, og selve solopgangen astronomisk set rykker sig jævnt hen over måneden. Se sommertid og vintertid.
Jordens rotationsakse er hældt 23,4 grader i forhold til dens bane om solen. Det er denne hældning, der skaber årstiderne og de store forskelle i solopgangstidspunkterne. Om sommeren, når den nordlige halvkugle er vendt mod solen, hæver solen sig meget tidligere end om vinteren, hvor den nordlige halvkugle er vendt væk fra solen.
Din breddegrad afgør, hvor kraftig denne variation er. I Danmark (55–57°N) er forskellen på årets tidligste og seneste solopgang mere end fire timer. I Skagen, Danmarks nordligste punkt, er solopgang endnu tidligere om sommeren og endnu senere om vinteren end i København. Læs mere om dette i artiklen om dagens længde.
Rent astronomisk defineres solopgang som det tidspunkt, solen geometrisk set er 0 grader over horisonten. I praksis ser vi solen lidt tidligere end dette, fordi Jordens atmosfære bryder (bøjer) lyset, så solens billede løftes et par minutter, før solen faktisk er over horisonten. Det er den samme effekt, der giver de flotte røde og orange farver i tusmørket.
Vil du vide mere om lysets rytme gennem året? Læs om årets korteste dag og årets længste dag.
Vil du vide præcist, hvornår solopgang er i dag i en bestemt dansk by? Dagenslaengde.dk beregner solopgang for alle større byer i Danmark, herunder København, Aarhus, Odense, Aalborg, Esbjerg, Randers, Kolding, Horsens, Vejle, Roskilde, Helsingør, Silkeborg, Herning, Viborg, Næstved, Sønderborg, Fredericia, Holstebro, Slagelse, Frederikshavn, Hjørring, Svendborg, Køge, Holbæk, Ringkøbing, Aabenraa, Varde, Skagen og Bornholm. Alle tider er beregnet astronomisk præcist og opdateres dagligt.
«Solen står op i øst» er kun rigtigt to dage om året. Resten af tiden vandrer opgangspunktet frem og tilbage langs horisonten, og i Danmark er udsvinget stort.
I København står solen op i 44° – nordøst – ved sommersolhverv, i 89°, altså næsten præcis øst, ved jævndøgn, og helt nede i 133°, sydøst, ved vintersolhverv. Det er 89 graders forskel mellem yderpunkterne, altså næsten en kvart omgang af horisonten. I Skagen er spændet endnu større: fra 40° til 136°.
Det har praktiske konsekvenser, folk sjældent tænker over. Et østvendt vindue får morgensol hele året, men fra vidt forskellige vinkler – og et vindue, der vender mod nordøst, får kun direkte morgensol i sommerhalvåret. Det er også forklaringen på, at en bygning eller et træ, der ikke skygger i juni, sagtens kan skygge i marts.
Solopgang er defineret som det øjeblik, hvor solskivens øverste kant først bliver synlig over en flad horisont – ikke hvor midten er, og ikke hvor solen står helt fri.
Oven i det kommer atmosfærisk refraktion. Luften bøjer lyset, så solen ses omkring en halv grad højere, end den geometrisk befinder sig. Effekten er stor nok til, at solen faktisk stadig er under horisonten i det øjeblik, vi kalder solopgang – vi ser et billede af en sol, der endnu ikke er kommet op.
Tilsammen betyder de to ting, at dagen bliver nogle minutter længere, end ren geometri ville give. Det er hele forklaringen på, at dagen ved jævndøgn er 12 timer og 9 minutter i København og ikke præcis 12. Se sådan beregner vi tiderne for detaljerne.
Solopgangstidspunktet er ikke det samme som det tidspunkt, hvor det bliver lyst. Skumringen begynder længe før.
I København er det borgerlige tusmørke i gang omkring 37 minutter før solopgang ved jævndøgn, omkring 47 minutter før ved vintersolhverv og hele 61 minutter før ved sommersolhverv. Det er altså lyst nok til at færdes udenfor uden lygte et godt stykke tid, inden solen viser sig. I Skagen er marginen endnu større – op til 74 minutter i juni.
Om sommeren forsvinder skellet helt. Fra begyndelsen af maj til begyndelsen af august bliver det aldrig astronomisk mørkt i Danmark, så aftenens skumring løber direkte over i morgenens daggry. Se hvornår det bliver mørkt for hele billedet.
Solopgang i dag afhænger af din placering. I København er solopgang tidligst ca. kl. 04:30 i juni og senest ca. kl. 08:45 i december. Brug beregneren på forsiden for det præcise tidspunkt for dit sted i dag.
Den tidligste solopgang i Danmark forekommer i slutningen af juni, tæt på sommersolhverv. I København er den tidligste solopgang ca. kl. 04:26, mens Skagen oplever solopgang endnu tidligere – ca. kl. 04:18 – fordi byen ligger knap 2,5 breddegrader nordligere.
Den seneste solopgang i Danmark forekommer i januar, et par uger efter vintersolhverv. I København er den seneste solopgang ca. kl. 08:45, mens den i Skagen kan ligge tæt på kl. 09:05. Årsagen er, at solhverv og de seneste/tidligste sol-tidspunkter ikke falder på samme dato pga. jordens elliptiske bane.