Hvornår er den gyldne time og den blå time for dit sted? Se de præcise tidspunkter morgen og aften – og hvorfor de varer længere jo længere mod nord du er.
Den gyldne time og den blå time er dagens to bedste lysvinduer, og de er begge defineret udelukkende af solens højde over horisonten. Det betyder, at de kan beregnes præcist – ikke forudsiges. Tiderne herover gælder for det sted, du har valgt.
Den gyldne time er perioden, hvor solen står mellem cirka 6° over horisonten og selve solnedgangen – og spejlvendt om morgenen fra solopgang til 6° oppe. Lyset passerer gennem så meget atmosfære, at de korte, blå bølgelængder er spredt væk, og det, der når frem, er varmt, blødt og retningsbestemt med lange skygger.
Den blå time ligger uden for den, når solen er mellem 4° og 6° under horisonten. Det direkte lys er væk, men den øvre atmosfære er stadig oplyst, og fordi de lange bølgelængder nu er filtreret ud af lysvejen, bliver himlen dybt og ensartet blå.
Navnene er upræcise. Ingen af dem varer en time. I København er den gyldne time mellem 49 og 78 minutter alt efter årstiden, og den blå mellem 14 og 26. Begge bliver kortere, jo tættere man kommer på ækvator: i Singapore er den gyldne time omkring en halv time og den blå under ti minutter, året rundt.
Den gyldne time giver et lys, der er svært at genskabe: lavt, varmt og blødt nok til, at ansigter ikke får hårde skygger, men stadig retningsbestemt nok til at give form og dybde. Det er den eneste tid på dagen, hvor man får begge dele på én gang.
Den blå time løser et andet problem. Det er det korte vindue, hvor kunstig belysning og himlen er tæt nok på hinanden i lysstyrke til, at et kamera kan eksponere for begge dele samtidig. Venter man til det er rigtigt mørkt, bliver vinduerne til hvide huller i en sort flade. Derfor er stort set alle gode fotografier af en by «om natten» i virkeligheden taget i den blå time.
Det, der afgør varigheden, er vinklen, hvormed solen krydser horisonten. Nær ækvator falder den nærmest lodret ned og passerer de få grader hurtigt. På vores breddegrad glider den sidelæns i en flad vinkel og er langt længere om at synke det samme antal grader.
Forskellen er stor. I Singapore er hele overgangen fra solnedgang til mørke overstået på godt 20 minutter. I København tager den samme strækning 37 minutter ved jævndøgn og hele 61 minutter ved sommersolhverv. I Skagen 74 minutter.
Begge vinduer er kortest ved jævndøgn. Der står solen op i øst og går ned i vest og krydser horisonten i den stejleste vinkel, den overhovedet opnår på et givet sted, så den pløjer hurtigt gennem de få grader. Ved begge solhverv er banen vippet længere fra lodret, og lyset trækker ud.
Men derfra går de to hver sin vej, og det er den detalje, næsten ingen beregner forklarer. Den blå time er længst om sommeren – 26 minutter i København mod 14 ved jævndøgn – fordi solen i juni bevæger sig næsten parallelt med horisonten, når den er nogle få grader under den.
Den gyldne time er derimod længst om vinteren. I København varer den 78 minutter ved vintersolhverv mod 64 ved sommersolhverv. Forklaringen er, at den gyldne time ligger over horisonten, mellem 0° og 6°, og at solen midt om vinteren kun når 10,9° op i det hele taget. Den kravler altså gennem det bånd i stedet for at passere det. Det er den fysiske grund til, at dansk vinterlys ser ud, som det gør: en stor del af den korte dag er reelt gylden time.
Sjældent en time. I København varierer den fra 49 minutter omkring jævndøgn til 78 minutter ved vintersolhverv – den er altså længst om vinteren, fordi solen da knap nok kommer over 6° overhovedet. Tæt på ækvator er den nede på omkring en halv time.
Den gyldne time er, mens solen stadig er oppe, mellem cirka 6° over horisonten og solnedgang – lyset er varmt og blødt. Den blå time er efter solnedgang, når solen er 4–6° under horisonten, og himlen bliver dybt blå.
I den del af vinduet, hvor gadelys og himmel har omtrent samme lysstyrke. Det indtræffer typisk 15–25 minutter efter solnedgang, og det er derfor man skal blive stående et stykke tid efter, solen er væk.