Årets korteste dag

Årets korteste dag, også kaldet vintersolhverv, markerer det tidspunkt på året, hvor solen når sit laveste punkt på himlen. På denne dag står solen lodret over den Sydlige Vendekreds, og den nordlige halvkugle vender væk fra solen. Dette betyder, at vi på den nordlige halvkugle får meget lidt sollys, og dagene er meget korte. I Danmark varer dagen på vintersolhverv kun omkring 7 timer, hvilket gør det til årets korteste dag. Samtidig betyder det, at den efterfølgende nat bliver årets længste, med en varighed på ca. 17 timer.

Årets korteste dag falder i Danmark enten den 21. eller 22. december. Datoen kan variere hvert år, da der er en forskel mellem kalenderåret og solåret, som justeres ca. hvert fjerde år med et skudår.

Vejen mod lysere tider

Vintersolhverv markerer ikke kun den korteste dag på året, men også begyndelsen på en gradvis forøgelse af dagslængden. Selvom dagslængden i de første uger efter vintersolhverv kun stiger en smule, vil man begynde at mærke forskellen. Omkring den 23. januar er dagen en time længere end ved solhverv, og ved månedens udgang halvanden. Når vi når forårsjævndøgn i marts, vil dagens længde stige med ca. 5 minutter om dagen.

Fra marts og frem mod sommersolhverv i juni vil dagslængden fortsætte med at stige, og på dette tidspunkt vil vi have mere end 10 timer længere dagslys sammenlignet med vintersolhverv. Denne langsomme, men mærkbare forandring i dagslængde giver os en fornemmelse af, at vinterens mørke langsomt viger for forårets lys.

Selvom vi først mærker de længere dage senere på vinteren, har vintersolhverv alligevel en symbolsk betydning for mange. Det er dagen, hvor vi begynder at se lyset vende tilbage, og den er derfor ofte forbundet med håb og fornyelse. I nogle kulturer fejres vintersolhverv som en tid for refleksion og planlægning af det kommende år, når mørket begynder at trække sig tilbage, og lysere tider er på vej.

Den tidligste solnedgang kommer før den korteste dag

Det mest nyttige at vide om midvinteren er, at årets korteste dag ikke er årets mørkeste aften. I København falder den tidligste solnedgang omkring den 15.–16. december kl. 15:38 – en uges tid før solhverv – mens den seneste solopgang først indtræffer omkring den 29.–30. december kl. 08:40.

Se årets tidligste solnedgang for de tre datoer beregnet for dit eget sted. I de godt to uger derimellem bevæger dagens to ender sig hver sin vej: aftenerne er allerede begyndt at blive lysere, mens morgenerne stadig bliver mørkere. Har du haft en fornemmelse af, at lyset vendte allerede før jul, har du altså ret – og det er forklaringen.

Årsagen er tidsligningen. Soltiden driver op til omkring seksten minutter i forhold til urtiden hen over året, fordi Jordens bane er en ellipse, og fordi jordaksen hælder. I december er driften stejlest, og derfor er forskydningen mellem morgen og aften så udtalt netop her. Se hvordan dagen tiltager uge for uge derefter.

Hvor lavt solen står

Den korteste dag måles i timer, men det, folk lægger mærke til, er vinklen. Ved vintersolhverv når middagssolen kun knap 11° over horisonten i København – 12° på Falster og Lolland, og under 9° i Skagen. Til sammenligning står solen 58° oppe ved sommersolhverv.

Så lavt står den, at den aldrig kommer fri af husrækken i en bygade, og at en skygge ved middagstid er godt fem gange så lang som det, der kaster den – i Nordjylland over seks gange. Det er den geometri, der giver vinterlyset dets særlige karakter: alt bliver belyst fra siden hele dagen, og det holder aldrig op med at ligne sen eftermiddag. Det er også grunden til, at UV-indekset ligger på 0 eller 1 i månedsvis, og at der kommer så lidt varme ned selv på en klar dag: den samme energi fordeles over et meget større stykke jord.

Kulden kommer bagefter

Solhverv markerer vinterens astronomiske begyndelse, men den termiske vinters midte. Fordi jord og hav bliver ved med at afgive mere varme i døgnet, end de modtager, i ugerne efter, falder den koldeste tid i Danmark typisk i slutningen af januar og i februar – en forsinkelse på seks til otte uger. Danmark er omgivet af vand til alle sider, og vand skifter temperatur langsomt, så forsinkelsen er større her end inde i kontinentet.

Ældre kalendere ramte det bedre end vores. At kalde slutningen af december for midvinter frem for vinterens start passer med, hvad solen faktisk gør – og årstidens store fester med ild og lys samler sig omkring dagene her af den indlysende grund, at det er her, tilbagegangen stopper.

Mørkets symbolik og juletraditioner

I Danmark er årets korteste dag tæt forbundet med julen og de traditioner, der handler om at bringe lys ind i mørket. Adventstiden, som begynder fire søndage før jul, er i sin kerne en lysceremoni: adventskransens fire lys tændes én ad gangen uge for uge, og stearinlys i vinduerne signalerer hygge og varme til dem, der går forbi udenfor i mørket.

Den 13. december, kun en uges tid før vintersolhverv, fejres Luciadag. Lucia-traditionen – med hvide klædte børn, der bærer lys – kom til Danmark fra Sverige og har rødder i den katolske helgen Lucia, hvis navn stammer fra det latinske lux, der betyder lys. Det er ingen tilfældighed, at denne lysceremoni placeres midt i den mørkeste tid af året.

Julen den 24. december falder kun tre dage efter vintersolhverv, og mange af dens symboler – julelyset, stjernen, den evigt grønne juletræ midt i vinterens mørke – kan spores tilbage til langt ældre traditioner om at fejre lysets tilbagevenden i årets mørke hjerte.

Hvad sker der i naturen?

Naturen er på sit stille lavpunkt ved vintersolhverv. De fleste trækfugle forlod Danmark allerede i september og oktober og er nu i Sydeuropa eller Afrika. Haverne og skovene er stille – sangfugle synger kun sparsomt, og mange insekter er forsvundet. Pindsvin, flagermus og hasselmus er gået i vinterdvale og sover vinteren igennem.

Løvtræerne står nøgne og bladløse, og den lave sol kaster lange, flade skygger selv midt på dagen. Solens lave vinkel giver det karakteristiske gyldne vinterlys, som mange fotografer holder af, men den lyse del af dagen er meget kort. I Skagen i Danmarks nordligste punkt er solen over horisonten i kun 6 timer og 32 minutter.

Vil du følge lyset fra dag til dag? Se solnedgang i dag og solopgang i dag for din by.

På den sydlige halvkugle

Bor du syd for ækvator, falder din korteste dag i juni, ikke i december. Mens den nordlige halvkugle holder vintersolhverv i december, har Sydney og Cape Town årets længste dage. Selve solhvervsøjeblikket er det samme for alle på Jorden – det, der er forskelligt, er hvilken halvkugle der hælder mod solen. På forsiden kan du se solopgang, solnedgang og dagslængde for dit eget sted, uanset hvor på kloden det ligger.

Ofte stillede spørgsmål

Hvornår er årets korteste dag?

I Danmark falder vintersolhverv den 21. eller 22. december. Datoen varierer, fordi kalenderåret og solåret ikke er lige lange, og forskellen udlignes med et skudår cirka hvert fjerde år.

Hvor kort er dagen ved vintersolhverv?

Omkring 7 timer i Danmark – 7 timer og 1 minut i København, godt en halv time mindre i Skagen. Den efterfølgende nat er årets længste og varer omkring 17 timer.

Hvorfor er den tidligste solnedgang ikke på årets korteste dag?

Fordi soltiden driver i forhold til urtiden hen over året. I København er solnedgangen tidligst omkring den 15.–16. december, mens solopgangen først er senest omkring den 29.–30. december. I ugerne derimellem bliver aftenerne lysere, mens morgenerne stadig bliver mørkere.

Hvornår mærker man, at dagene bliver længere igen?

Omkring den 23. januar, hvor dagen er blevet en time længere end ved vintersolhverv. De første uger efter solhverv stiger dagslængden kun ganske lidt.