Årets korteste dag, også kaldet vintersolhverv, markerer det tidspunkt på året, hvor solen når sit laveste punkt på himlen. På denne dag står solen lodret over den Sydlige Vendekreds, og den nordlige halvkugle vender væk fra solen. Dette betyder, at vi på den nordlige halvkugle får meget lidt sollys, og dagene er meget korte. I Danmark varer dagen på vintersolhverv normalt mindre end 7 timer, hvilket gør det til årets korteste dag. Samtidig betyder det, at den efterfølgende nat bliver årets længste, med en varighed på ca. 17 timer.
Årets korteste dag falder i Danmark enten den 21. eller 22. december. Datoen kan variere hvert år, da der er en forskel mellem kalenderåret og solåret, som justeres ca. hvert fjerde år med et skudår.
| År | Vintersolhverv |
|---|---|
| 2025 | 22. december |
| 2026 | 22. december |
| 2027 | 22. december |
| 2028 | 21. december |
| 2029 | 22. december |
Vintersolhverv markerer ikke kun den korteste dag på året, men også begyndelsen på en gradvis forøgelse af dagslængden. Selvom dagslængden i de første uger efter vintersolhverv kun stiger en smule, vil man begynde at mærke forskellen. I slutningen af januar kan vi allerede se en forøgelse af dagens længde med omkring en time. Når vi når forårsjævndøgn i marts, vil dagens længde stige med ca. 5 minutter om dagen.
Fra marts og frem mod sommersolhverv i juni vil dagslængden fortsætte med at stige, og på dette tidspunkt vil vi have mere end 10 timer længere dagslys sammenlignet med vintersolhverv. Denne langsomme, men mærkbare forandring i dagslængde giver os en fornemmelse af, at vinterens mørke langsomt viger for forårets lys.
Selvom vi først mærker de længere dage senere på vinteren, har vintersolhverv alligevel en symbolsk betydning for mange. Det er dagen, hvor vi begynder at se lyset vende tilbage, og den er derfor ofte forbundet med håb og fornyelse. I nogle kulturer fejres vintersolhverv som en tid for refleksion og planlægning af det kommende år, når mørket begynder at trække sig tilbage, og lysere tider er på vej.
I Danmark er årets korteste dag tæt forbundet med julen og de traditioner, der handler om at bringe lys ind i mørket. Adventstiden, som begynder fire søndage før jul, er i sin kerne en lysceremoni: adventskransens fire lys tændes én ad gangen uge for uge, og stearinlys i vinduerne signalerer hygge og varme til dem, der går forbi udenfor i mørket.
Den 13. december, kun en uges tid før vintersolhverv, fejres Luciadag. Lucia-traditionen – med hvide klædte børn, der bærer lys – kom til Danmark fra Sverige og har rødder i den katolske helgen Lucia, hvis navn stammer fra det latinske lux, der betyder lys. Det er ingen tilfældighed, at denne lysceremoni placeres midt i den mørkeste tid af året.
Julen den 24. december falder kun tre dage efter vintersolhverv, og mange af dens symboler – julelyset, stjernen, den evigt grønne juletræ midt i vinterens mørke – kan spores tilbage til langt ældre traditioner om at fejre lysets tilbagevenden i årets mørke hjerte.
Naturen er på sit stille lavpunkt ved vintersolhverv. De fleste trækfugle forlod Danmark allerede i september og oktober og er nu i Sydeuropa eller Afrika. Haverne og skovene er stille – sangfugle synger kun sparsomt, og mange insekter er forsvundet. Pindsvin, flagermus og hasselmus er gået i vinterdvale og sover vinteren igennem.
Løvtræerne står nøgne og bladløse, og den lave sol – som i Danmark på vintersolhverv knapt når 10 grader over horisonten ved middagstid – kaster lange, flade skygger selv midt på dagen. Solens lave vinkel giver det karakteristiske gyldne vinterlys, som mange fotografer holder af, men den lyse del af dagen er meget kort. I Skagen i Danmarks nordligste punkt er solen over horisonten i under 6 timer og 45 minutter.