Se dagens UV-indeks for din lokation – time for time. Hvornår er UV-indekset højest, og hvornår skal du huske solcreme?
UV-indekset er en international skala, der beskriver styrken af solens ultraviolette stråling ved jordoverfladen. Skalaen starter ved 0 og er praktisk talt åben opad. I Danmark når den sjældent over 7, mens den i troperne og højt i bjergene kan overstige 11. Jo højere tal, jo kortere tid tager det at blive solskoldet.
UV-indekset afhænger især af, hvor højt solen står på himlen. Derfor topper det omkring solmiddag og er størst om sommeren tæt på årets længste dag. Skyer, ozonlag, højde over havet og refleksion fra sne eller vand påvirker også værdien. Bemærk, at UV ikke følger temperaturen – du kan godt blive solskoldet på en kølig, klar forårsdag.
WHO anbefaler solbeskyttelse, når UV-indekset er 3 eller højere: brug solcreme med mindst SPF 30, søg skygge midt på dagen, og brug solbriller og hat. Omkring to tredjedele af dagens samlede UV-stråling falder i tidsrummet kl. 10–16. Hold især øje med grafen herover omkring solnedgang og solopgang, hvor strålingen er svagest.
Beskyttelsesvinduet herover viser de klokkeslæt, hvor UV-indekset ligger på 3 eller derover netop i dag – altså den periode, hvor solcreme og skygge er relevant. Det stiplede omrids i grafen viser, hvor højt UV ville nå på en helt skyfri himmel: er skyerne trukket væk, ligger den faktiske stråling tættere på den værdi.
UV-indekset er bygget til at handle på, ikke til at beundre. Det er båndene, der bærer betydningen:
Skalaen er nogenlunde lineær i intensitet. Et UV-indeks på 8 er altså cirka dobbelt så stærkt som 4 – det tager omtrent halvt så lang tid at gøre den samme skade.
UV afhænger overvældende af, hvor højt solen står, fordi solhøjden bestemmer, hvor meget atmosfære strålingen skal igennem. En sol 60° over horisonten skinner gennem cirka én atmosfæretykkelse; en sol 15° oppe skinner gennem næsten fire gange så meget, og den ekstra luft og ozon i den vej opsuger fortrinsvis de korte bølgelængder – præcis dem, der brænder huden.
Konsekvensen for et land så langt mod nord som Danmark er markant. I København står middagssolen omkring 58° over horisonten ved sommersolhverv, men kun omkring 11° ved vintersolhverv. I Skagen er den nede på knap 9°. Det er derfor, UV-indekset herhjemme topper omkring 6–7 i højsommeren og ligger på 0 eller 1 måned efter måned om vinteren. Man kan reelt ikke blive solskoldet i en dansk december, uanset hvor skyfri og skarp dagen er.
Det samme princip forklarer kurven over dagen. UV topper skarpt omkring solmiddag – ikke omkring den varmeste del af eftermiddagen, som mange tror. Og bemærk, at solmiddag i Danmark falder et godt stykke efter klokken 12 på uret: både fordi vi ligger vestligt i vores tidszone, og fordi sommertiden lægger endnu en time oveni. Om sommeren står solen højest omkring klokken halv to.
De almindelige råd holder, men det er værd at være præcis omkring de dele, folk tager fejl af. SPF 30 blokerer omkring 97 % af UVB og SPF 50 omkring 98 % – forskellen er langt mindre, end tallene antyder, og begge afhænger langt mere af, hvor meget du smører på, end af faktoren. De fleste bruger en fjerdedel til halvdelen af den mængde, testen forudsætter, hvilket i praksis sænker en SPF 30 til noget nær SPF 10.
At smøre om igen betyder mere end det første lag: hver anden time, og straks efter badning eller aftørring med håndklæde, uanset hvad flasken lover om vandfasthed. Se desuden efter bredspektret på etiketten. SPF-tallet beskriver kun beskyttelsen mod UVB, mens det er UVA, der driver hudens ældning og bidrager til risikoen for hudkræft.
Skygge, tøj og en hat slår enhver solcreme. Bemærk også, at UV opfører sig forskelligt gennem skyer og gennem glas: almindeligt vinduesglas standser det meste UVB, men lader en pæn del UVA passere. Det er forklaringen på, at erhvervschauffører i lande med lange køreture ofte har mere solskade i den side af ansigtet, der vender mod ruden.
Se dagens UV-indeks time for time for en dansk by, fx København, Aarhus, Odense eller Aalborg – eller for storbyer i udlandet som London, New York og Sydney.
UV-indekset starter ved 0 og er praktisk talt åbent opad. I Danmark når det sjældent over 7, mens det i troperne og højt i bjergene kan overstige 11. WHO anbefaler solbeskyttelse fra 3 og opefter.
Omkring solmiddag, hvor solen står højest på himlen. Omkring to tredjedele af dagens samlede UV-stråling falder i tidsrummet mellem klokken 10 og 16.
Ja. UV-indekset følger solens højde på himlen, ikke temperaturen. På en kølig, klar forårsdag kan strålingen sagtens være stærk nok til at give solskoldning.