3D Jordklode

På den roterbare jordklode kan du se dagslængden for verdens hovedstæder på én gang. Vælg en dato, drej kloden, og forskellen mellem nord og syd bliver umiddelbart synlig – i stedet for en tabel med tal ser du et mønster, der lægger sig i bånd fra pol til pol.

Skillelinjen mellem dag og nat

Grænsen mellem den oplyste og den mørke halvdel kaldes terminatoren. Den deler altid kloden i to lige store halvdele, men den står kun lodret på ækvator to gange om året – ved jævndøgn. Resten af året hælder den, fordi jordaksen hælder 23,4° i forhold til Jordens bane om Solen. Det er præcis den hældning, der giver os årstider.

Hældningen forklarer også, hvorfor dagslængden ændrer sig så forskelligt alt efter, hvor man er. Tæt på ækvator skærer terminatoren næsten lodret gennem breddegraderne, og dagen er tæt på 12 timer hele året. Længere mod nord eller syd skærer den mere skråt, og udsvinget vokser.

Den står ikke stille. Jorden drejer under den, så skillelinjen fejer hen over overfladen med omkring 1.670 km/t ved ækvator – hurtigere end et passagerfly. Mod polerne bliver breddekredsene kortere, og farten falder: 942 km/t på Danmarks breddegrad og 539 km/t ved Nordkap. Det er den samme bevægelse, du oplever som solopgang, bare betragtet udefra – og en del af forklaringen på, at solopgangen trækker længere ud, jo længere mod nord man kommer.

Midnatssol og mørketid

Nord for polarcirklen ved 66,6° kommer terminatoren i perioder slet ikke forbi. Om sommeren ligger området konstant i lys – midnatssol – og om vinteren konstant i skygge, altså mørketid. Jo tættere på polen, jo længere varer perioderne: ved selve polen strækker de sig over et halvt år hver.

Den sydlige halvkugle spejler den nordlige. Når Danmark har sin korteste dag i december, har Sydafrika og Australien deres længste, og et solhverv er derfor kun «sommer»- eller «vintersolhverv» set fra én halvkugle ad gangen. Drejer du kloden fra nord mod syd på en dato i december, kan du se dagslængden vokse hele vejen.

Hvorfor en klode og ikke et kort

Ethvert fladt verdenskort lyver om noget – det er matematisk uundgåeligt, når en kugleflade skal presses ned på et ark papir. For dagslængde er løgnen særlig grov, fordi de fremherskende projektioner strækker netop de polnære områder, hvor variationen er størst.

På et Mercator-kort ser Grønland lige så stort ud som Afrika, selvom Afrika er fjorten gange større. Terminatoren – skillelinjen mellem dag og nat – bliver på samme måde forvrænget til en underlig bølgende kurve, når den i virkeligheden er en simpel storcirkel, der deler kloden i to lige store halvdele. På en klode er den præcis det, den er, og hældningen kan aflæses direkte.

De to poler er ikke hinandens spejlbillede

Man kunne tro, at Nordpolen og Sydpolen fik nøjagtig det samme, bare forskudt et halvt år. Det gør de næsten – men ikke helt.

Jordens bane er en ellipse, og Jorden er tættest på Solen i begyndelsen af januar og længst væk i begyndelsen af juli. Det betyder, at den sydlige halvkugles sommer falder sammen med den mindste afstand til Solen, mens den nordlige halvkugles sommer falder sammen med den største. Sydlige somre er derfor en anelse mere intense og en anelse kortere, og nordlige somre lidt mildere og lidt længere.

Forskellen er ikke stor nok til at overdøve, at den sydlige halvkugle har langt mere hav og derfor mildere klima i det hele taget. Men den er stor nok til at måle: regner man de astronomiske årstider efter, varer den nordlige sommer – fra junisolhverv til septemberjævndøgn – 93,7 døgn, mens den nordlige vinter fra decembersolhverv til martsjævndøgn kun varer 89,0 døgn. Knap fem døgns forskel, og den går den anden vej på den sydlige halvkugle: deres vinter er den lange.

Polarcirklen flytter sig

Polarcirklen ligger ved 66,6° nord – men den bliver ikke liggende. Den er defineret som 90° minus jordaksens hældning, og hældningen er ikke konstant.

Over en cyklus på omkring 41.000 år svinger aksehældningen mellem cirka 22,1° og 24,5°. Lige nu er den aftagende, og polarcirklen vandrer derfor mod nord med omkring 14–15 meter om året. Den er i de seneste årtier drevet ud over flere navngivne steder, der engang lå lige på den – blandt andet den kendte markering på Grímsey nord for Island, som skal flyttes med jævne mellemrum for at blive ved med at stå det rigtige sted.

Regnet på jordaksens faktiske hældning svarer driften til 1,4 kilometer pr. århundrede. Polarcirklen ligger i dag ved 66,561°N og kryber nordpå hvert eneste år. Den er altså ikke en streg, nogen har tegnet, men en position, der følger af, hvor skævt Jorden står lige nu – og den har været på vej nordpå, siden hældningen toppede for omkring 10.000 år siden.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er terminatoren?

Terminatoren er grænsen mellem den oplyste og den mørke halvdel af Jorden. Den deler altid kloden i to lige store halvdele, men den står kun lodret på ækvator ved jævndøgn – resten af året hælder den, fordi jordaksen hælder 23,4°.

Hvorfor har nord og syd modsatte årstider?

Fordi jordaksen hælder. Når den nordlige halvkugle vender mod Solen, vender den sydlige væk, og omvendt. Når Danmark har sin korteste dag i december, har Australien derfor sin længste.

Hvor går grænsen for midnatssol?

Ved polarcirklen på 66,6° nord og syd. Nord for den nordlige polarcirkel går solen ikke ned omkring sommersolhverv og ikke op omkring vintersolhverv. Jo tættere på polen, jo længere varer perioderne.