Måneformørkelse og blodmåne

En måneformørkelse sker, når Jorden står lige mellem Solen og Månen, så Jordens skygge falder hen over Månen. Det kan kun ske ved fuldmåne. Når Månen er helt inde i Jordens kerneskygge, bliver den ikke sort, men kobberrød – det er den berømte blodmåne. Farven skyldes, at det eneste sollys, der når Månen, er filtreret gennem Jordens atmosfære, præcis som ved en rød solnedgang. Herunder ser du de kommende måneformørkelser og hvor godt de kan ses fra Danmark.

De tre slags måneformørkelse

• Total formørkelse (blodmåne) – hele Månen passerer gennem kerneskyggen og farves rød.
• Partiel formørkelse – kun en del af Månen dækkes af kerneskyggen, så der ses en mørk bid af måneskiven.
• Halvskyggeformørkelse – Månen passerer kun gennem Jordens ydre halvskygge og bliver blot en anelse mørkere. Svær at se med det blotte øje – derfor er disse ikke med i listen herover. I 2027 er alle årets tre måneformørkelser af denne type.

Sådan ser du en blodmåne

En måneformørkelse er helt ufarlig at se på – i modsætning til en solformørkelse kræver den ingen beskyttelse. Du skal blot kunne se Månen. En blodmåne er smukkest med det blotte øje eller en kikkert fra et sted med frit udsyn mod den retning, hvor Månen står. Se månen i dag for måneopgang og månenedgang for dit sted, eller månekalenderen for at planlægge.

Hvorfor der ikke er formørkelse hver måned

Månen passerer mellem Jorden og Solen hver eneste måned ved nymåne, og på den modsatte side af Jorden ved fuldmåne. Alligevel er der kun formørkelser nogle få gange om året. Årsagen er, at Månens bane hælder omkring 5° i forhold til Jordens bane om Solen, så Månen for det meste passerer lidt over eller under skyggen.

Formørkelser sker derfor kun, når fuldmåne eller nymåne falder tæt på et af de to punkter, hvor de to baner skærer hinanden. De perioder kaldes formørkelsessæsoner og indtræffer omkring hver sjette måned.

Hvorfor månen bliver rød

Under en total måneformørkelse forsvinder Månen ikke – den bliver kobberrød. Lyset, der rammer den, har passeret gennem Jordens atmosfære, som spreder det blå bort og bøjer det røde ind i skyggen. Man ser i praksis alle Jordens solopgange og solnedgange samtidig, projiceret op på månens overflade.

Hvor mørk og hvor rød formørkelsen bliver, afhænger af atmosfærens tilstand. Efter store vulkanudbrud, hvor der er meget støv i stratosfæren, kan Månen blive næsten usynligt mørk.

Hvorfor en måneformørkelse varer timer, ikke minutter

En solformørkelse er totalt overstået på få minutter. En måneformørkelse kan trække ud i næsten fire timer fra første kontakt til sidste. Forskellen ligger i skyggens størrelse.

Ved en solformørkelse er det månens skygge, der rammer Jorden, og den er lille – kernenskyggen er højst omkring 270 km bred, og den fejer hen over jordoverfladen med over 1.000 km/t. Ved en måneformørkelse er det omvendt Jordens skygge, der rammer månen, og i månens afstand er den stadig omkring 2,5 gange bredere end månen selv. Månen skal altså bevæge sig gennem noget, der er langt større end den er, og den gør det med sin egen banehastighed på omkring 1 km/s.

Derfor kan totaliteten alene vare op mod halvanden time, og det er også derfor, en måneformørkelse er så meget mere tilgængelig: den ses samtidig fra hele den natside af Jorden, der vender mod månen, og den kræver hverken særligt udstyr eller at man rejser efter den.

Hvor ofte, og hvorfor de klumper sig

Der er typisk to til fem måneformørkelser om året, hvoraf sjældent mere end to er totale. Men de fordeler sig ikke jævnt – de kommer i klumper.

Årsagen er formørkelsessæsonerne. Kun når fuldmånen falder tæt på et af de to punkter, hvor månens bane krydser Jordens baneplan, kan skyggen ramme. De vinduer er omkring 35 dage lange og indtræffer med cirka seks måneders mellemrum. Inden for ét vindue er der plads til både en måneformørkelse og en solformørkelse to uger før eller efter – derfor optræder de to slags næsten altid parvis.

Oven i det ligger saros-cyklussen på 18 år og 11 dage, hvorefter Sol, Jord og Måne står i næsten samme indbyrdes stilling igen. Det var den regelmæssighed, der gjorde det muligt for babylonske astronomer at forudsige formørkelser længe før nogen forstod, hvorfor de skete.

Hvor rød er rød?

Ikke alle blodmåner er lige røde. Farven afhænger af, hvor meget støv og aske der er i Jordens atmosfære, når formørkelsen sker – og den variation er stor nok til, at der findes en skala for den.

Danjon-skalaen går fra 0 til 4. En L=0-formørkelse er næsten sort, og månen kan være svær overhovedet at få øje på. Ved L=2 er den rustrød med et lysere randområde. Ved L=4 er den lys kobberrød eller orange med en tydeligt blålig kant.

De mørkeste formørkelser følger som regel efter store vulkanudbrud. Efter udbruddet af Pinatubo i 1991 var måneformørkelserne de følgende par år bemærkelsesværdigt mørke, fordi aerosoler højt i stratosfæren filtrerede det lys fra, der ellers ville være bøjet ind i skyggen. Man kigger altså i praksis på en aflæsning af Jordens egen atmosfære – projiceret op på månen.

Astronomer har en skala for det, Danjon-skalaen, med fem trin fra L=0 til L=4. L=0 er næsten sort, hvor månen kan være svær overhovedet at få øje på midt i formørkelsen. L=2 er den dybe rustrøde, de fleste forbinder med en blodmåne. L=4 er lys kobberorange med en tydelig blålig kant. Hvor på skalaen en given formørkelse lander, kan ikke forudsiges præcist, fordi det afhænger af, hvor meget støv og aske der er i Jordens atmosfære netop da – efter store vulkanudbrud er formørkelser mærkbart mørkere. Det er derfor to formørkelser med samme geometri kan se helt forskellige ud.

Ofte stillede spørgsmål om måneformørkelse

Hvad er en blodmåne?

En blodmåne er en total måneformørkelse, hvor hele Månen er inde i Jordens kerneskygge og lyser kobberrødt, fordi det sollys, der når den, er filtreret gennem Jordens atmosfære.

Hvornår er den næste måneformørkelse?

Se listen herover med de kommende måneformørkelser og hvor godt hver enkelt kan ses fra Danmark.

Er det farligt at se på en måneformørkelse?

Nej. I modsætning til en solformørkelse er en måneformørkelse helt ufarlig at se på uden beskyttelse.