Gå til indhold

Dagens Længde › Solopgang i morgen

Solopgang i morgen

I morgen · søndag 22. november 2026 · København

I morgen står solen op kl. 07:59 og går ned kl. 15:55 i København. Dagen varer 7 t. 56 min. – 3 min. 21 sek. kortere end i dag. Det er lyst nok til at færdes ude uden lygte fra kl. 07:16, og mørkt fra kl. 16:38.

Solopgang
07:59
1 min. 56 sek. senere end i dag
Solnedgang
15:55
1 min. 24 sek. tidligere end i dag
Dagslængde
7 t. 56 min.
3 min. 21 sek. kortere end i dag
Lyst fra
07:16
Solmiddag
11:57
Mørkt fra
16:38

I morgen i danske byer · 22. november 2026

BySolopgangSolnedgangDagslængde
København07:5915:557 t. 56 min.
Aarhus08:1116:027 t. 51 min.
Odense08:0616:057 t. 59 min.
Aalborg08:1715:587 t. 41 min.
Esbjerg08:1416:127 t. 58 min.
Randers08:1316:017 t. 47 min.
Kolding08:1016:087 t. 58 min.
Vejle08:1116:077 t. 55 min.
Herning08:1616:077 t. 51 min.
Roskilde08:0115:577 t. 56 min.
Skagen08:1815:517 t. 33 min.
Sønderborg08:0616:108 t. 3 min.
Tønder08:1016:138 t. 3 min.
Rønne07:4715:498 t. 2 min.

Tiderne øverst på siden er morgendagens solopgang og solnedgang, beregnet for din placering – eller for København, indtil siden kender din. Under hver tid står, hvor meget den flytter sig fra i dag. Det er den halvdel af svaret, man sjældent får: de fleste ved nogenlunde, hvornår solen står op, men vil vide, om den kommer tidligere eller senere i morgen, og hvor meget.

Alle tider er beregnet astronomisk ud fra koordinaterne og opdateres hver time. De siger intet om vejret: står solen op bag et tykt skydække, er det stadig solopgang, men du ser den ikke. Se sådan beregner vi tiderne for detaljerne.

Hvor meget flytter solopgangen sig fra dag til dag?

Meget mindre, end man skulle tro – og meget forskelligt hen over året. I København flytter solopgangen sig mest omkring jævndøgn i marts og september, hvor den rykker op til ca. 2½ minut fra den ene dag til den næste. Dagslængden ændrer sig samtidig med op til ca. 4½ minut om dagen. Det er de uger, hvor man tydeligt mærker, at lyset forsvinder eller kommer tilbage.

Omkring solhverv står det næsten stille. Ved vintersolhverv er dagen kun få sekunder kortere eller længere end dagen før, og solopgangen flytter sig under et halvt minut. Det er derfor, ordet solhverv betyder, at solen ‘vender’: den bremser op, står stille et øjeblik og vender om.

I slutningen af november står solen i København op knap to minutter senere hver dag og går ned omkring halvandet minut tidligere, så dagen bliver godt tre minutter kortere for hver dag. I midten af januar er billedet vendt: solopgangen kommer et minut tidligere, solnedgangen næsten to minutter senere, og dagen vokser med omkring tre minutter om dagen.

Hvorfor står solen stadig senere op efter vintersolhverv?

Det overrasker mange, og det er netop det, ‘i morgen’ ofte handler om i juleugen. Efter vintersolhverv bliver dagene længere, men i København står solen alligevel op lidt senere hver dag frem til omkring nytår. Fra juleaften til juledag kommer solopgangen ca. 18 sekunder senere, mens solnedgangen kommer ca. 40 sekunder senere – dagen bliver længere, fordi aftenen vinder mere, end morgenen taber.

Forklaringen er, at solens højeste punkt på himlen, solmiddag, ikke ligger på samme klokkeslæt hele året. Jordens bane er en ellipse, og omkring nytår bevæger Jorden sig hurtigst, så solmiddag glider omkring en halv time senere fra november til februar. Den glidning lægger sig oven i dagslængden: tidligste solnedgang falder omkring midten af december, seneste solopgang omkring nytår, og den korteste dag ligger midt imellem. Hele historien står i artiklen om den tidligste solnedgang.

Når uret stilles i nat

To nætter om året flytter morgendagens tider sig en hel time. Natten til den sidste søndag i oktober stilles uret en time tilbage, så solen står op og går ned en time tidligere på uret, end den gjorde dagen før. Natten til den sidste søndag i marts sker det modsatte. Siden regner forskellen ud på urets tid, så på de to dage står der en time i ændringen – og et varsel øverst. Se sommertid og vintertid.

Forskellen mellem landsdelene

Danmark ligger i én tidszone, men solen er ikke ligeglad med, at landet strækker sig over omkring syv længdegrader fra Vestjylland til Bornholm. Ved vintersolhverv står solen op allerede ca. kl. 08:24 i Nexø, men først ca. kl. 09:02 i Thisted. Solnedgangen falder tidligst i Skagen, ca. kl. 15:32, og senest i Tønder, ca. kl. 15:59. Om vinteren vinder sydvest altså om eftermiddagen, mens øst vinder om morgenen. Tabellen ovenfor viser morgendagens tider for en række danske byer, og hver tid fører videre til byens egen side med hele året.

Lyst og mørkt i morgen

Solopgang er ikke det øjeblik, det bliver lyst. Det borgerlige daggry, hvor man kan færdes udenfor uden lygte, kommer i København ca. 37 minutter før solopgang ved jævndøgn, ca. 47 minutter før i december og ca. 61 minutter før ved sommersolhverv. Siden viser det som ‘Lyst fra’, og den tilsvarende tid om aftenen som ‘Mørkt fra’. Fra begyndelsen af maj til begyndelsen af august bliver det aldrig rigtig mørkt i Danmark, se hvornår bliver det mørkt.

Vil du se i dag i stedet for i morgen, har solopgang i dag og solnedgang i dag dagens tider og en tabel for hele året, og forsiden lader dig bladre frem til en hvilken som helst dato.

Ofte stillede spørgsmål

Hvornår står solen op i morgen?

Det afhænger af, hvor du er. Tiden øverst på siden er beregnet for din placering, eller for København hvis siden ikke kender den. I december står solen op mellem ca. kl. 08:25 og 09:00 i Danmark, i juni mellem ca. kl. 04:15 og 04:45.

Hvornår går solen ned i morgen?

Også det afhænger af stedet. Ved vintersolhverv går solen ned mellem ca. kl. 15:30 i Skagen og 16:00 i Tønder; ved sommersolhverv mellem ca. kl. 21:45 og 22:25. Siden viser morgendagens tid for din egen by.

Hvornår bliver det lyst i morgen?

Det bliver lyst nok til at færdes ude uden lygte ved det borgerlige daggry, som i Danmark ligger 37 til 61 minutter før solopgang – kortest ved jævndøgn, længst ved sommersolhverv. I december er det omkring 47 minutter før solopgang.

Bliver dagen længere i morgen?

Fra vintersolhverv omkring 21. december til sommersolhverv omkring 21. juni bliver hver dag lidt længere end den forrige, og resten af året lidt kortere. Lige omkring solhverv er forskellen kun få sekunder, mens den omkring jævndøgn er over fire minutter om dagen.